Den visuelle dialog

Seks værker på seks forskellige steder rundt om i Holbæk – fra stranden ved midtbyen til vægge og trappeforløb. Det er konkret dét, det hele handler om. Og dog, for How far away is the horizon?, der er kurateret af Solvej Ovesen, handler også om forholdet mellem individet og den store verden.

For hvordan forholder vi os til de nye informationer, problemer og indsigter, der konstant strømmer mod os?

Hvordan kan vi gøre det globale til et lokalt anliggende, der forbinder sig til vores dagligdagsliv?

Svaret finder Solvej Ovesen i kunsten:

”Kort fortalt gælder det om at invitere verden indenfor, så menneske, sted og det globale møder hinanden. Men måske vi skulle begynde et andet sted. En af de kurator-erfaringer – bl.a. fra Kunsthalle Fridericianum i Kassel – er, at kunsten har en stor fascinationskraft og et stærk potentiale – og at det potentiale for alvor kommer til udfoldelse i mindre samfund, eller det man samlet kunne betegne som provinsen. Her kommer kunstneriske initiativer i en tættere relation med publikum, der fornemmes en umiddelbar begejstring. Dét har været et særligt spændende afsæt for det ”globale” projekt i Holbæk.”

International horisont
Bag How far away is the horizon? står Kultur & Fritid i Holbæk Kommune, der med projektet ønskede at bringe kunst af høj kunstnerisk værdi ud til såvel borgere som besøgende i byen.

Projektet tog for alvor fart i sommeren 2012, hvor Solvej Ovesen får et go til sit udstillingsforslag. Herefter begynder et udfordrende samarbejde med byen, dens borgere og den kommunale forvaltning – selv fremhæver Ovesen det fine samarbejde med kommunens kunstfaglig koordinator Sisse Østergaard.

Resultatet er en udstilling med en umiskendelig international grundtone, der på mange måder står i ”modsætning” til konteksten. Udover de to danske kunstnere (der både arbejder i København og New York), så kommer kunstnerne fra Kina, Cameroun, Grækenland og Egypten.

Brændpunkter
”Jeg arbejder altid internationalt – det ligger i mit blod. Så derfor var det naturligt for mig at kuratere en udstilling, der præsenterer relevante værker af stærke kunstnere. På den måde er nationaliteten så at sige underordnet. Men det var naturligvis interessant at skabe en udstilling, der åbnede den ikke specielt internationale by Holbæk op mod verdenen rent visuelt,” forklarer Solvej Ovesen, og fortsætter:

”Som fx værkerne af Alaa Awad gør. Han er, som de øvrige kunstnere, først og fremmest med fordi, han er en fantastisk kunstner. Men han bidrager også med et værk, der skaber refleksion. Hans værk er en opdateret version af et murmaleri, han lavede på Tahrirpladsen i Cairo i 2011. Værket er nu ødelagt af Det muslimske Broderskab. Awads nye værk i Holbæk bliver et billede på demokratiets vigtighed og er i den lokale kontekst en katalysator, der måske kan få os til at påskønne demokratiet – som en overvejelse om, at man andre steder i verden kæmper for dét, vi har pr. automatik.”

Den æstetiske avis
Så udstillingens værker er en måde at se ind i en aktuel, global verden?

”Ja, vi får et blik ind i en verden, vi vel egentlig godt kender – fra Det Arabiske Forår, kampen for demokrati og urbaniseringens trussel i forhold til vores klode mv. På den måde kan vi måske nå og forstå problemstillinger som disse på et andet filosofisk, æstetisk niveau. Jeg ser kunsten som en mulighed. Jeg søger altid den relevanteste kunst, den højeste kvalitet visuelt, koncepturelt og indholdsmæssigt – og jeg vælger værker, der vækker eftertanke og motiverer til ny viden. Kunsten skal være et alternativ til at læse avisen – det er der, vi skal opleve og forstå livet fra en anden vinkel.” 

Kunst i byens rum
Samtidig med at indramme aktuelle debatter, så kommer udstillingen for mig at se til at stå som en manifestation af billedets styrke og formidlingspotentiale. Altså, således at værkerne hævder en form for selvstændig energi, der går forud for værkernes tematiske indhold.  

”Det er på mange måder mit mål. Værkerne skal først og fremmest være visuelt stærke og interessante. Så må publikum jo finde ud af om, det er værd at sætte sig ind i. Og, så er det fascinerende at arbejde uden for institutionerne. Her skal kunsten indtage et territorium og være tilstrækkelig markant – der jo ingen rammesætning af kunsten, ingen hvid kube, højest er der et skilt.”

”Min vinkel var at se udstillingen som en proces, som et initiativ i en by, der ikke har et museum for samtidskunst. Her var dét at anvende byens vægge oplagt for mig” siger Solvej Ovesen og forsætter:

”Ikke sådan at værkerne skulle blende ind eller være lokalt forankrede tematisk. Nej, jeg ville gerne skabe et kunstnerisk indhold, hvor værkernes sagde noget relevant og vedkommende om deres egen kontekst. På den måde ville verden bringes til Holbæk.”

Udsmykning eller?
Interessen for at afprøve og undersøge byrummets muligheder som kunstnerisk platform er på alle måder voksende – hvilket afspejler sig i alt fra digitale eksperimenter over performative praksisser til mere klassisk værker.

How far away is the horizon? er så at sige i pagt med tiden. Men udstillingen berører også kunstens relation til fx kommunale ønsker om events og den ”rene” udsmykning.

”Personligt er jeg ikke bange for at komme til at ”udsmykke” – for er værkerne af høj kvalitet, så vil det sikre et indhold og en kunstnerisk intensitet, der bærer igennem. Og, så har jeg som kurator sat mig som mål at nå et stort publikum. Det er meget mere interessant at nå og kommunikere til mange. Så det har været en del af mit mentale set-up – også i Holbæk.”

”Eller, man kunne sige, at udstillingen er skabt i en direkte proces med de mennesker, der bor i byen. At udstillingen er en introduktion til samtidskunst. Og, det ser ud til at virke. Der har været en god dialog med publikum, og der skabt interesse og nysgerrighed fx søger en gruppe af borgere nu at købe Eske Kaths værk, der ellers skulle have været midlertidigt.” slutter Solvej Oversen.