Der står en klods i Vejen

Klemann har hentet sin inspiration til de afdæmpet intervenerende værker fra Sverige, hvor afspæringsklodser – eller i fagsprog Hoffmann-klodser –  udformers på forskellig vis alt efter regionen. I Dalarne anvendes eksempelvis den karakteristiske Dalar-hest, mens man på Gotland tager udgangspunkt i de får, som egnen er kendt for.

Mere end bare beton
Med Egnsbeton i Vejen-området ønsker Klemann både at skabe en dialog med stedet ved at mime nogle af elementer, der allerede er til stede som eksmepelvis kantstene og klodser – eller ved at lave et ‘hul’ i vejen.

Klemann opstillede sine værker sommeren 2013 med fokus på selve materialets æstetiske muligheder ud over den normale anvendelse af det som praktisk, kantet hverdagsmateriale.

Han fremhæver:
“Beton er billigt, robust og fleksibelt – men bliver desværre mest anvendt i form af firkanter med plane sider. En betonklods tilføjet en reliefvirkning er smuk, og så har den en fleksibilitet som netop mobil betonklods, der er befriet for den traditionelle skulpturs stivnede forankring på en sokkel.”

Når Klemann udformer flamingoformene på sit værksted, gøres der således som på almindelige afspæringsklodser plads til løftestropper og krankroge. På denne måde kommer pullerter, afspæringsklodser, modificerede kantstene – og enkelt bænk bygget på Vejen Station i forlængelse af tunnelkanten – helt ud til beboerne der.

Her kan togpassagererne så sætte sig ned, få et hvil – og måske en spændende diskussion, om kunstens muligheder for diskrete ´forstyrelser´ af dagligdagen.