Esben Klemann
Esben Klemann eksperimenterer med betonskulpturer på uventede steder i et særligt spændingsfelt mellem inventar og kunst. Og når han laver keramik, bygger han konstruktioner, der ikke egner sig til at blive fremstillet keramisk.
I mere end et tiår har Klemann eksperimenteret med betonskulpturer på uventede steder i et særligt spændingsfelt mellem inventar og kunst.
Selv ræsonnerer han: ”Beton er billigt, robust og fleksibelt – men bliver desværre mest anvendt i form af firkanter med plane sider. Ved at omforme disse vil jeg vise andre muligheder for, hvordan et betonelement kan virke og se ud. En betonklods tilføjet en reliefvirkning er smuk, og så har den en fleksibilitet som netop mobil betonklods, der er befriet for den traditionelle skulpturs stivnede forankring på en sokkel.”
Når Klemann laver keramik, koncentrerer han sig om at trodse tyngdekraften og bygge konstruktioner, der næppe egner sig til at blive fremstillet keramisk. Ved at gøre det peger han på, at begrænsningen ofte ikke ligger i materialet, men mere i indlejrede forestillinger om, hvordan man arbejder i ler.
Ofte udmønter det sig i keramiske gitterkonstruktioner, i hvis midte der til tider er indfiltret massive lerklodser.
