Det er ikke enten eller

Når kunsten lider under finanskrisen, er det ifølge kommunikationsrådgiver Christian Have primært fordi, kunsten har mistet sin synlighed i den offentlige debat. Kunsten bliver ikke diskuteret seriøst, mener han, og ansvaret herfor lægger han delvist over på kunstnerne selv.

”På kulturens område har vi ikke været dygtige nok til at italesætte vores egen eksistensberettigelse og vores position i samfundet,” lyder det fra Have, der mener, at kunstnerne indtager en defensiv rolle:

”Du skal fortælle, hvorfor du er vigtig, hvorfor kunsten ikke bare er noget, der koster penge, men faktisk er en investering både i samfundsøkonomien og i vores allesammens åndelige velbefindende.”

Nye skibe i hård sø
Gerda Hempel sidder i bestyrelsen for det nye Center for kultur- og oplevelsesøkonomi, der med midler fra Kulturministeriet og Økonomi- og erhvervsministeriet for alvor besegler pagten mellem kunst og erhvervsliv, et samarbejde flere kunstnere tyer til under finanskrisen.

Hun er desuden leder af Artlab, som efteruddanner kunstnere med henblik på at give dem kompetencer til et samarbejde med erhvervslivet. Hun medgiver, at finanskrisen har fået nogle virksomheder til at skære kreative tiltag væk, men andre lægger til.

”Nogle tænker, at det netop er, når der er krise, at man skal tænke nyt, sætte nye skibe i søen og lære at manøvrere,” siger Hempel, og også Have ser en mulighed for, at finanskrisen vil medføre en masse nyt på det kulturelle felt.

Vi skal støtte kunsten i hoved og røv
Det ligger Hempel meget på sinde, at der sideløbende med erhvervssamarbejdet skal være plads til den uafhængige kunst:

”Hvis kunsten ikke bliver ved med at være kunst, ville det være helt rædselsfuldt. Det er jo det, det hele handler om. Det andet er bare rigtigt interessant; at sådan kan de kunstneriske værktøjer også bruges.”

Hun mener, at det romantiske billede af kunstneren som en ophøjet seer, der står uden for resten af samfundet, langtfra er repræsentativt for alle kunstneres selvopfattelse i dag, men den undersøgende kunstnerrolle er vigtig at holde fast i.

”Det er derfor, vi skal blive ved med at støtte kunsten i hoved og røv,” siger hun og uddyber, at den ekspertise, nysgerrighed og indsigt, der ligger i den traditionelle kunstnerrolle, er essentiel for, at deres kompetencer kan bruges i erhvervssamarbejdet: ”Det bliver fuldstændig ligegyldigt, hvis vi ikke har den rene kunst.”

Christian Have ønsker at aflive myten om kunstneren på loftsværelset, der helst skal leve fattigt og dø ung:
”Man kan godt lave genial kunst, selvom man har en fornuftig indkomst,” siger han. ”Det er en myte, der fungerer som argument for, at vi ikke behøver støtte kunsten. Den skal vi have adresseret, og det kan kunstnerne selv være med til.”

Både og for kunstneren
Gerda Hempel udtrykker bekymring for, om politikerne forstår, hvor vigtig støtten til kunsten er, og at den ikke kan erstattes af erhvervssamarbejde.

”Hvis kunsten er helt afhængig af samarbejde med erhvervslivet, bliver kunstnerne dygtige til at søge det mest populære, men det undersøgende projekt, som traditionelt er kunstens, forsvinder.”

Hun er dog ikke umiddelbart bekymret for de enkelte kunstneres mulighed for at opretholde kunstnerisk integritet. ”Før man skal gå ind i det, skal man være rigtig skrap til aftaleindgåelse, og den enkelte kunstner må være i stand til at sige fra.”

Oplevelsesøkonomi; skældsord eller mulighedsrum?
Hempel lægger ikke skjul på, at hos Center for kultur- og oplevelsesøkonomi handler det ikke om at støtte kunsten. Det er udviklingen hos virksomhederne, der er i fokus, og hun forstår godt, at mange tager afstand fra begrebet oplevelsesøkonomi.

”Der er mange ting, der bliver italesat som oplevelsesøkonomi, som i virkeligheden er ting, der sker i virksomhederne i forvejen,” forklarer hun. ”Vi skal passe på at det her ikke ender som ren erhvervsstøtte, til ting som virksomhederne skulle gøre alligevel,” siger hun fra sin post i bestyrelsen.

Have mener heller ikke, at kunstnere skal afvise samarbejder i oplevelsøkonomisk regi, men de må aldrig sætte deres kunstneriske faglighed og troværdighed på spil. ”Hvis der bliver gået på kompromis, gavner det hverken erhvervslivet eller kunsten.”