Det skal du sne! – Guide til julens udstillinger i Østdanmark
Julefreden sænker sig, men har du brug for at strække benene når juleand og gaver er overstået, er der heldigvis masser af kunst at opleve rundt omkring i Danmark. Her er et udvalg af aktuelle udstillinger. Bemærk at udstillingsstederne kan have særlige åbningstider i juleferien.
Julefreden sænker sig, men har du brug for at strække benene når juleand og gaver er overstået, er der heldigvis masser af kunst at opleve rundt omkring i Danmark. Her er et udvalg af aktuelle udstillinger. Bemærk at udstillingsstederne kan have særlige åbningstider i juleferien.
info
Julefreden sænker sig, men har du brug for at strække benene når juleand og gaver er overstået, er der heldigvis masser af kunst at opleve rundt omkring i Danmark. Vi præsenterer her et udvalg af aktuelle udstillinger. Bemærk at udstillingsstederne kan have særlige åbningstider i juleferien.
Copenhagen Contemporary
Larissa Sansour: Heirloom
13 dec 2019 – 13 apr 2020
Heirloom præsenterer Larissa Sansours dragende mørke science fiction-film In Vitro og den store skulptur Monument for Lost Time. Sansour skaber med sine science fiction-værker samtaler om historie, erindring og identitet efter en klimakatastrofe.
Læs vores anmeldelse af udstillingen her.
Glyptoteket
Antigone af Tacita Dean
22 nov 2019 – 23 feb 2020
Udstillingen er centreret om Tacita Deans ambitiøse 35mm double Cinemascope værk Antigone fra 2018. Hos Dean foldes Antigone frit ud i et personligt og billedskønt filmværk baseret på tiden mellem Sofokles’ to tragedier Kong Ødipus og Ødipus i Kolonos.
Kunsthal Charlottenborg
Art & Porn
5 okt 2019 – 12 jan 2020
Udstillingen viser udviklingen i kunsten fra 1960ernes legalisering af billedpornografien, til den nuværende fjerdebølgefeminisme og sætter fokus på, hvordan det har påvirket kunsten at lovgivningen om pornografi blev ændret.
KØS Museum for kunst i det offentlige rum
Lasse Krog Møller: Ad Acta – arkiverede visioner
11 okt 2019 – 23 feb 2020
Lasse Krog Møller dykker ned i KØS’ samling og har med øje for det oversete udvalgt 20 ikke-realiserede kunstprojekter til udstillingen. Kunstprojekter, der var tiltænkt det offentlige rum, men af forskellige grunde ikke blev opført. Møller går i udstillingen i dialog med værker fra museets samling og giver dem et nyt liv og en ny fortælling.
Læs vores anmeldelse af udstillingen her.
Rønnebæksholm
Trine Boesen: Into Dimension
5 okt 2019 – 26 jan 2020
Trine Boesen viser en udstilling, som er stedspecifikt til Rønnebæksholms udstillingsrum. Med en portal i udstillingens begyndelse griber Boesen fat i begrebet ‘Tærskelsituation’, som beskriver overgang fra et stadie eller dimension til noget nyt.
Sorø Kunstmuseum
Morten Søndergaard: Sproghospitalet
28 sep 2019 – 2 feb 2020
På Sproghospitalet bliver forholdet mellem sprog, kunst og sygdom taget under poetisk behandling. Her er der ingen garanti for helbredelse, men garanti for et højspændt betydningsfelt, hvor museumsgæsterne bliver indlagt til at tænke over de sproglige mekanismer, der påvirker deres verden.
Læs vores anmeldelse af udstillingen her.
Tranen
Marie Munk: Great Pets
13 dec 2019 – 1 mar 2020
Marie Munks første soloudstilling i Danmark udfolder sig som en feberdrøm om fremtidens bioteknologiske verden. Udstillingen er en totalinstallation, der inviterer gæster til at træde ind i et både velkendt og fremmed landskab.
Den Frie Udstillingsbygning
Anne Haaning: Half Hidden
30 nov 2019 – 16 feb 2020
Anne Haaning forbinder den teknologiske udvikling med et større historisk blik på ressourceudvinding, minedrift og imperialisme. Med en særlig interesse for glemte steder og strukturer, der usynligt lever videre som minder og aflejringer af tid, er Haaning dykket ned i Rigsarkivets telegrammer og andet materiale fra Ivittuut.
ARKEN
Simon Fujiwara: Joanne
31 aug 2019 – 2 feb 2020
Oplev Simon Fujiwaras tankevækkende værk Joanne for første gang i Danmark på ARKEN. Værket består af en serie fritstående konstruktioner, hvor film og fotografi kombineres.
Læs vores anmeldelse af udstillingen her.