Eksklusivt selvportræt

Ligesom muslingen barrikaderer sit sarte liv bag skallen,skjuler kunsten ofte sine pointer godt.

Det er ikke tilfældigt at det franske ord for muslinger,moules, også har betydningen ‘støbeform’. Bag skallen støbes et liv, vi førstrigtigt ser, når vi river skallen fra hinanden. Det gør sig også gældende med MarianneFriis Gallerys aktuelle udstilling med den belgiske kunstner Steve Schepens.

Fra moules til Bech
Den 25. juni indbød kunstneren en række kritikere, kunstnere og samlere til enmiddag i galleriet.

Muslinger, et belgisk grundstof i landets madkultur, stod på menuen.

Hvide duge, levende lys, rigeligt med hvidvin og fornemservering skabte scenografien og en autentisk atmosfære.

Selv den knivsvingende tv-kok Bo Bechvar trukket i arbejdstøjet og stod sammen med kunstneren i det åbne køkken.

En bitter-sødinstallation
Schepens havde lagt den tematiske ramme for den ret vi skulle indtage:Blåmuslinger. Efterfølgende var Bo Bech gået i gang med at udvikle en ret, ogdet viste sig at være alt andet end en traditionel anretning af blåmuslinger.

Retten hed: ‘Sødmefyldte muslinger med bitter kakao’ – sødmefra en puré af bagte hvidløg og bitterhed fra overstrøet mørk kakao. Kakao skalformentlig også her ses som en belgisk (kolonialistisk?) reference. En spændende smagsoplevelse vardet i hvert fald.

Blue Mussel BingeDrinking står efter middagen den 25. juni tilbage som en kunstinstallation– en fest man som vanligt publikum ikke var inviteret til. Arrangementet er dogdokumenteret i levende billeder, og vil kunne give en fornemmelse af middagensforløb.

Installation affravær og lugt
Man træder kort sagt ind i en totalinstallation, der er blevet revet fra hinanden ogindholdet fortæret. Tilbage er blot de tomme skaller – en nu tom ogildelugtende restaurant.

Nu er spørgsmålet, hvad man som publikum skal med en bunketomme muslingeskaller, forladte borde og en handling, man ikke tog del i.

Muslingens magi
En stor del af udstillingens pointe ligger i muslingen:

Muslingen refererer både til Schepens hjemland og hans far,der var kok og som døde kort tid efter Steve Schepens blev født.

Derudoverhenviser muslingen til den kunstneriske skabelse og især den belgiskesurrealist Marcel Broodthaers og hans værk Triomphede Moules I fra 1965.

Få en introduktion til værket

Imens Broodthaers værk leger med kunstens skabelse (‘støbeforme’,der i sig selv bliver værk), så er Schepens værk altså en lang historisk ogpersonlig reference, hvor kunstens udtryksmuligheder undersøges.

Muslingeskallerne ligger nu tilbage, smidt i en bunke som et levnfra et liv, en skabelse og en hændelse, som er forbi.

Søgen mellemskallerne
Det samme gælder Schepens værker, der hænger på galleriets vægge: Tegninger ogskitser, der illustrerer udviklingen af ideen bag udstillingen og en seriefotografiske silketryk på pap med titlen Horror.

Disse tryk peger ligesom BlueMussel Binge Drinking på tidligere hændelser fra performances og videoer afkunstneren. Men ærlig talt, er det temmelig svært at nå frem til en egentligsammenhæng, og Horror-serienforbliver ikke meget mere end stemningsskabende baggrund i den forladterestaurant.

Jeg var både en del af middagen, læste pressematerialet ogudspurgte Steve Schepens under selve arrangementet. Uden disse inputs ville Blue Mussel Binge Drinking formentligaldrig have skabt den store betydning, som værket er tiltænkt.

Et radikalt værk
Installationen står tilbage som en radikal og eksklusiv måde atformulere kunst på, og det skal der være plads til, selvom udsagnet blot forbliver en provokerende tomhed for de udenforstående.

I Danmark får sådanne værker med en sådan radikalitetsjældent plads i kunstrummet og bringer mindelser om fluxuskunstens happenings, udfordrendeleg med konventionerne og forsøg på at bringe kunsten nærmere livet i 1960erne.

Med Schepens kom vi måske også nærmere livet, men desværreprimært hans liv.

Det mest oplagte vil faktisk være at betragte Blue Mussel Binge Drinking som etperformativt selvportræt af Steve Schepens, som vi åd, drak, grinede ogsnakkede os igennem, men det gør ikke selvportrættet mindre interessant.