Blomsterbedene i Tivolis Parterrehave er ikke længere kun fyldt med sensommerblomster. Mellem stauder, springvand og slyngede stier udstiller CHART Art Fair tolv skulpturer langt fra gallerirummet.
For femte år i træk samarbejder CHART og Tivoli om at bringe samtidskunsten ind i forlystelseshaven. I år samles udstillingen for første gang i Parterrehaven, hvor 12 værker af nordiske og internationale kunstnere danner en samlet fortælling mellem blomsterbede, springvand og historiske haveanlæg.
Hvor værkerne de foregående fire år har været spredt ud over Tivoli, får de nu deres eget sted. Hver skulptur sit eget blomsterbed. Hver placering nøje overvejet. Ikke bare i forhold til de øvrige værker, men også til haven, der forandrer sig uge for uge.
“Vi har prøvet at bygge det op, så hver skulptur får sit eget rum og samtidig supplerer hinanden med de højeste skulpturer i midten, og så bliver blikket trukket ud mod søen,” fortæller CHART-direktør Julie Quottrup Silbermann om årets udgave.
Martin Brandt Hansen: Asiaq, East, 2025. Foto: Malle Madsen
Fællesværk af Kari Aasen (NO) og Kiyoshi Yamamoto (NO_JP). Kredit: Kunstnerne
Anna Fasshauer: Admiral, 2025. Represented by Galerie Forsblom,FI
Fra skattejagt til helstøbt udstilling
Beslutningen markerer et skifte i udstillingen. Tidligere har mødet med kunsten været tilfældigt. En skulptur ved en restaurant, et værk foran Koncertsalen eller en installation på søen. I år bliver Parterrehaven et sted, man opsøger.
”Det der med at gå rundt har sin charme. Man går rundt i haven, og man skal finde værkerne på skattejagt. Men det kunne også være ret interessant at lave et område, skabe et sted, hvor det var mere en dedikeret, helstøbt udstilling,” siger hun.
Men Parterrehaven er ikke en neutral udstillingssal. Blomsterne vokser, farverne skifter, og stauderne bliver højere i takt med, at sommeren går. Den foranderlighed bliver en del af udstillingen, og kunstnerne har måttet tage højde for et landskab, der ikke står stille.
Parterrehaven i Tivoli. Foto: Lasse Salling
Et udstillingsrum, der svarer igen
At udstille i Tivoli er også at acceptere, at skulpturen mister den ro, den normalt har i et galleri. Her deles opmærksomheden med blomster, restauranter, musik, skilte og forlystelser. Værkerne står ikke isoleret. De indgår i et rum, der allerede er fyldt med farver, lyde og bevægelse.
”Det er ikke det her white cube, du kommer ind på. Ser du en skulptur, og så er det ligesom den, der er i centrum. Her er der så mange ting, du konkurrerer med eller skal tale sammen med,” siger Julie Quottrup Silbermann.
Når du er i det offentlige rum, har man bare en tendens til at tænke: ’Gud, hvad er det for et materiale?’ Man rører ved det og mærker.
Julie Quottrup Silbermann
Det stiller både kunstneriske og praktiske krav. Skulpturerne skal kunne tåle vind og vejr, men også et publikum, der kommer tæt på.
”Når du er i det offentlige rum, har man bare en tendens til at tænke: ’Gud, hvad er det for et materiale?’ Man rører ved det og mærker. Vi er nysgerrige. Det håber vi jo også, udstillingen kan skabe,” siger hun.
Tolv kunstnere, tolv skulpturelle sprog
Selv om udstillingen er samlet ét sted, peger værkerne i vidt forskellige retninger. De spænder fra keramik og bronze til aluminium, tekstil, plast og neon, og tilsammen tegner de et billede af, hvor bredt skulpturbegrebet udfolder sig i den nordiske samtidskunst netop nu.
Blandt årets kunstnere er Klara Lilja, der arbejder med keramik, Martin Brandt Hansen, hvis værker kredser om natur, historie og grønlandsk identitet, og Anna Fasshauer, der får tunge aluminiumsplader til at fremstå overraskende lette.
Maria Zahle viser en monumental blomsterbuket – et nyt skridt i hendes praksis – mens den norsk-japanske Kiyoshi Yamamoto bygger organiske skulpturer op af garn, tråde og tekstile elementer. Ude på Tivolis sø placerer SUPERFLEX neonværket Cry Me A River, som bliver et af udstillingens mest markante nedslag.
For Julie Quottrup Silbermann har det været afgørende, at værkerne ikke samler sig om én bestemt form eller ét bestemt materiale. Tværtimod opstår udstillingen i mødet mellem meget forskellige kunstneriske praksisser.
Vi vil gerne være en kulturinstitution for den brede kunstinteresserede befolkning. Folk med bare en lille smule interesse for kunsten skal føle sig velkomne.
Julie Quottrup Silbermann
Mere end en kunstmesse
Samarbejdet mellem CHART og Tivoli begyndte med et ønske om at bringe kunsten uden for kunsthallens rammer og ud til et publikum, der ikke nødvendigvis havde sat kurs mod en kunstudstilling.
”Vi ønskede at skabe en udstilling, der gik udenfor CHARTs rammer. Hvordan kan man bryde det traditionelle galleriformat? Hvordan kommer vi ud og møder et nyt publikum, hvor de er, og hvor de måske ikke havde forestillet sig, at de skulle møde kunst,” siger Julie Quottrup Silbermann og tilføjer: ”Vi vil gerne være en kulturinstitution for den brede kunstinteresserede befolkning. Folk med bare en lille smule interesse for kunsten skal føle sig velkomne,” siger hun.
Tanken ligger ikke langt fra Tivolis egen historie. Da Georg Carstensen grundlagde haven i 1843, beskrev han den som et sted i konstant udvikling og skrev de berømte ord: ”Tivoli bliver aldrig færdig.”
Måske er det netop derfor, skulpturerne virker hjemme i Parterrehaven. Ikke fordi de falder i ét med omgivelserne, men fordi de føjer endnu et lag til et sted, der altid har forandret sig.
Om CHART
CHART Art Fair samler førende gallerier fra hele Norden og giver et bredt indblik i både mangfoldigheden og de fælles strømninger i samtidens nordiske kunst. Programmet byder desuden på talks, performances, musik og filmvisninger.
Dato: 27 aug - 30 aug 2026
Adresse: Charlottenborg,
Kongens Nytorv 1, 1050 København K
CHART i Tivoli
CHART i Tivoli er et samarbejde med den nordiske kunstmesse CHART - udstillingen kan opleves i Parterrehaven samt et værk på Tivoli Søen. Samlet består udstillingen af 12 unikke værker kurateret til Tivoli.
Dato: 27 aug - 20 sep 2026
Adresse: Tivoli,
Vesterbrogade 3, 1620 København V
