Kan en skulpturpark være noget, der synger, sover eller inviterer publikum ind i et ritual? På årets Enter Art Fair bliver Skulpturparken et sted, hvor performance, videokunst, robotteknologi og klassisk skulptur flettes sammen.
Der er noget næsten paradoksalt over en kunstmesse. Hundredevis af værker konkurrerer om opmærksomheden, nye kunstnere opdages, samtaler opstår, og værker finder nye ejere. Men netop fordi der er så meget at se, bliver blikket også rastløst.
Det var den oplevelse, Sofie Dirks Gottlieb tog med sig, da hun begyndte arbejdet med Skulpturparken på Enter Art Fair, som hun beskriver som ”en ret fantastisk platform”.
Som nyansat Head Art Advisor på Enter Art Fair ønsker hun ikke blot at vise skulpturer, men at udvide vores forestilling om, hvad en skulptur kan være.
”Min ambition med Skulpturparken var at skabe en kontrast. At give folk en oplevelse, som ikke kan købes, men som man forhåbentlig tager med sig og husker,” siger Sofie Dirks Gottlieb.
Jeg kan godt lide, når kunsten træder ud af gallerierne, ud af institutionerne og ind i byrummene, hvor kunsten tilføjer en ny dimension.
Sofie Dirks Gottlieb
Kunsten skal ud af gallerierne
Hvor kunstmessen er bygget op omkring objekter, har Sofie Dirks Gottlieb været optaget af oplevelser. Ikke fordi skulpturen skal opløses, men fordi den kan strække sig længere end materialet alene.
”Jeg har altid været mega interesseret i det performative element, hvor kunsten opstår i samspil med omgivelserne. Jeg kan godt lide, når kunsten træder ud af gallerierne, ud af institutionerne og ind i byrummene, hvor kunsten tilføjer en ny dimension og et nyt perspektiv.”
Den tanke præger årets Skulpturpark. Danske og internationale kunstnere mødes i et landskab, hvor monumentale skulpturer, videoinstallationer og performances eksisterer side om side. Fælles er, at værkerne skal opleves – ikke blot betragtes.
“Jeg ville gerne præsentere nogle klassiske skulpturer, men også store videoværker, små robotics og oppustelige værker, der inviterer til en mere intuitiv og sanselig oplevelse. Det handler om at skabe så mange forskellige materialemæssige og kunstneriske møder og se, hvordan de kan leve sammen.”
Der bliver arbejdet med skulpturer på mange forskellige måder i dag. Her ses Anthropic af Claude AI, en op-pustelig frugtskål præsenteret i samarbejde med +other circle. Foto: +other circle
Når stemmen bliver en del af værket
Et af de værker, der tydeligst udfolder den tanke, er skabt af kunstnergruppen HOLO, der består af billedkunstner Marie Kølbæk Iversen i samarbejde med forfatter Ida Marie Hede og komponist Katinka Fogh Vindelev.
Sammen forvandler de Skulpturparken til et neonoplyst melodrama, hvor opera, video og installation smelter sammen. Seks operasangere bevæger sig gennem haven mellem monumentale videoskærme i et værk, der kredser om havet, tiden og menneskets forhold til det marine miljø omkring Københavns Havn.
For Sofie Dirks Gottlieb ligger værkets styrke i den personlige historie bag det.
”For de tre aktører ligger der også en særlig personlig historie bag – hvilket gør, at når de performer, kan man ikke rigtig andet end at blive rørt til tårer. HOLO tager gamle folkeviser og folkesagn og omskriver dem til et nyt performativt spil,” fortæller hun.
Under hele kunstmessen flytter kunstnerkollektivet Sisters Hope ind i Skulpturparken med en stedsspecifik performance. Foto: Hedda Rysstad
Der er noget fantastisk ved at se et andet menneske performe. Som publikum vil man vil gerne stimuleres og have føling med det. Man vil gerne have en oplevelse der rækker ud over det visuelle.
Sofie Dirks Gottlieb
Sisters Hope flytter ind i skulpturparken
Det er netop bevægelsen fra objekt til handling, der interesserer hende. Performance bliver en måde at åbne skulpturen på.
”Der er noget fantastisk ved at se et andet menneske performe. Som publikum vil man gerne stimuleres og have føling med det. Man vil gerne have en oplevelse, der rækker ud over det visuelle,” siger hun og fortsætter:
”Jeg tror, at vi - i vores tid med AI-genereret indhold og glansbilleder på de sociale medier - hungrer efter at mærke noget. Noget ægte. Noget, der også gerne må være grimt. Noget, der berører én.”
Den tanke fortsætter hos kunstnerkollektivet Sisters Hope, der under hele messen flytter ind i Skulpturparken med en stedsspecifik performanceinstallation.
Installationen bliver et midlertidigt hjem. Kollektivet bygger en køjeseng op i haven, hvor de opholder sig gennem messen og inviterer publikum ind i ritualer og sanselige handlinger.
Mellem bronze og algoritmer
Performance fylder en del, men Skulpturparken er ikke et opgør med den klassiske skulptur. Tværtimod. For Sofie Dirks Gottlieb handler det om at lade forskellige materialer og kunstneriske sprog mødes.
Kunstneren Nina Saunders, der er kendt for at udfordre vores blik på hverdagsobjekter, tilføjer et surrealistisk twist til parken med værket The Whirlwind Is In The Thornbush, 2023. Kreditering: Nina Saunders og Galleri Maria Friis
Bronze, aluminium og marmor står side om side med robotværker og Anthropic – en monumental oppustelig installation udviklet med Claude AI. Kontrasterne er bevidste.
Flere værker er udviklet specifikt til Skulpturparken. Det har været afgørende for Sofie Dirks Gottlieb, at haven ikke blot fungerer som bagtæppe, men som en aktiv medspiller.
”Vi kommer både til at vise værker i bronze, marmor og aluminium – materialer med en lang og klassisk skulpturtradition. Men vi vil også gerne vise, hvordan der bliver arbejdet med skulptur på helt nye måder i dag.”
Om Enter Art Fair
Enter Art Fair er Skandinaviens største internationale kunstmesse. Den firedage lange messe samler 80 af verdens førende gallerier og giver besøgende mulighed for at opleve, opdage og erhverve sig samtidskunst fra både etablerede og nye kunstnere.
Dato: 27 aug - 30 aug 2026
Adresse: Lokomotivværkstedet,
Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV