Fantasifuld og tankevækkende Bigum

Forestil dig, at du sidder med et puslespil med 1000 brikker foran dig. Brikkerne ligger hulter til bulter, og du aner ikke, hvor du skal begynde, eller hvad du ender op med, hvis det lykkes dig at samle det. Du roder lidt rundt i bunkerne af brikker og ender med at finde nogle, der passer sammen og langsomt men sikkert begynder billedet at tage form og give mening.

Denne følelse havde undertegnede ved mødet med Martin Bigums nye værker. Ikke kun fordi puslespilsbrikker er et gennemgående element i de nye værker, men også fordi det er en udstilling, der kræver tålmodighed og kreativitet af den besøgende.

Men så falder brikkerne til gengæld på plads og belønningen er en fascinerende kunstoplevelse, hvor Bigum fører den besøgende ind i et fantasifuldt og tankevækkende metafysisk univers.

Bigums univers
Figurerne hos Bigum er for det meste relativt lette at identificere. Vi møder gud, engle, skeletter, djævlen og bevæger os ofte inden for en religiøs sfære. Fælles for dem er, at de optræder med menneskelige karakteristika og uden den ophøjethed, som de normalt besidder. En engel er hængt, andre slås og en tredje har ble på, og det virker, som om Bigum vil undersøge, hvordan metafysiske figurer kan have et andet liv, hvis de boede på jorden.

Værket The Hunt of the Unicorn er det første maleri, hvor Bigum eksperimenterer med at bruge det ubemalede lærred aktivt i billedkompositionen. I billedets højre side er der en masse mennesker, der alle jager en enhjørning, der er flygtet ud over maleriets venstre side.

Denne side består af ubemalet lærred og farvede firkanter, der tilsammen giver en karakter af et uendeligt og grænseløst univers. Den eneste, der kan bryde kanten til det uendelige er den store sorte død, der hærger på tværs af billedet. Døden er ikke underlagt grænser og kan nå alle uanset deres position i samfundet, eller hvor de befinder sig i billedrummet.

Døden som tema går igen i flere af Bigums malerier og bliver også behandlet humoristisk eksempelvis i værket Death dying, hvor en mand har fanget selvsamme sorte figur i et brydergreb.

Inspirationen
I takt med, at man bevæger sig gennem udstillingens rum, kan man komme helt i tvivl, om det er Bigum, der har lavet alle værkerne. Det skyldes, at formsproget varierer meget fra de store malerier, der har den kendte tegneserieagtige Bigum-streg, i forhold til de lidt mindre, der mere leder tankerne i retning af ældre modernistiske kollegaer – eksempelvis en kunstner som Søren Hjort Nielsen og hans billeder af byens tage.

Mange danskere vil formentlig kende Martin Bigum fra DRs kunstquiz, hvor han ofte brillerer med stort kunsthistorisk overblik, og dette ses bestemt også i hans værker. Det var sjovt at gå forbi værker af Jais Nielsen og J.F. Willumsen, der også er repræsenteret på Randers Kunstmuseum og se, hvor tydelig inspirationen er.

Der er dog også inspiration fra ældre mestre. Den venstre halvdel af værket Sacred & Profane låner fra dommedagsbilleder af Hieronymus Bosch, mens et værk som Jigsaw Falling Into Piece leder tankerne i retning af den hollandske barokmaler Rubens’ storslåede Massakren af de Uskyldige.

Multikunstner
Struktur under huden viser med al tydelighed, at Bigum er multikunstner og selvom udstillingen hovedsageligt består af malerier rummer den også video, fotografi, tegning og skulptur. Bigum har på et tidspunkt sagt, at når han får en kunstnerisk idé, så kan han ikke altid på forhånd vide, hvordan ideen bliver ført ud i livet, og det kan man godt forestille sig, er en af forklaringerne på udstillingens alsidighed.

På vej ud af udstillingen møder den besøgende Bigums bronzeskulptur af H.C. Andersen, der hvis han kunne tale måske kunne runde Bigums fortælling af med ordene ”Det er en fejl talemåde, at hvor der er megen fantasi, er kun lidt tænkning…”.