Fluxus-partiturer på Spanien 19C

Udstillingsstedet Spanien19c præsenterer med udstillingen Flying Scores en rumlig iscenesættelse af fluxus-begivenheder i tresserne.

Et af de projicerede partiturer på Spanien19C. Pressefoto

Udstillingsstedet Spanien19c præsenterer med udstillingen Flying Scores en rumlig iscenesættelse af fluxus-begivenheder i tresserne.


info

Fernisering: lørdag den 11. Oktober 2014 kl. 15-18.


Udstillingen er skabt efter oplæg af Eric Andersen – en af dansk Fluxuskunsts grand old men. Den er opbygget af en større samling af tressernes partiturer fra Fluxus. Partiturerne roterer lysende i rummet akkompagneret af primær-farver fra tre glitrende disco-kugler.

Fluxus-bevægelsens fremkomst i halvtredserne og tresserne er måske mest kendt som en remse af kunstnernavne, eksempelvis George Maciunas, George Brecht, Ben Vautier, Yoko Ono, Nam June Park, Eric Andersen og mange flere.

Kunstnerne udgjorde et netværk af individualister, som skabte fluxus-begivenheder i Europa, USA, Japan. Disse begivenheder blev ofte til på baggrund af partiturer – en slags anvisninger til, hvordan begivenhederne skulle udføres.

Til ferniseringen den 11 oktober fremfører musiker Frej Lesner et improviseret værk over et af de viste partiturer, og samlingen af Eric Andersens egne partiturer til udstillingen udgives på dagen af tidsskriftet Ark.


Fakta

Udstilling

Flying Scores

11 okt 2014 2 nov 2014

Eric Andersen

Spanien19C Se kort og tider