Fodbold+kunst = Fodboldkunst?

Det skal ikke stå i det skjulte at undertegnede på ingen måde er fodboldentusiast. Derfor er det ‘kunstneriske indspark’, som nu leveres af Kunsthallen Nikolaj, forud for fodbold VM i Sydafrika, en oplevelse der vækker min nysgerrighed. For hvordan sammenstilles mon to så forskellige størrelser?

Det er fortrøstningsfuldt, at ideen med Kick Off ikke er at diskutere, hvorvidt fodbold er kunst, men derimod at vise alternative æstetiske og kritiske vinkler på allemandssporten.

Kom ind i kampen!
Det første værk man som gæst møder på Nikolaj er Amel Ibrahimovic’s videoinstallation San Marino 2005 (2005). Fra det lille mørke tårnrum, på vej op ad trappen, kan man høre at en kamp er i gang, og man suges hurtigt ind i videoens univers, som dog ikke har selve spillet i fokus.

Hvad vi ser, er to grupper af bosniske fans som støtter op om Bosniens landshold fra tilskuerpladserne, der synes at være et langt mere interessant sted at observere, end selve fodboldbanen.

Den kollektive rus griber mig, mens jeg forundret overvejer, hvad det er for kræfter, der sætter mændene i videoen tæt på mig, i en nærmest religiøs ekstase?

En verden i sig selv
Flere værker tematiserer de regler, eller den adfærd, som er accepteret i fodboldens univers. Fodboldverdenen spejler vores virkelighed, men fungerer også efter et eget sæt regler, som sjældent sættes til diskussion.

Værket Refait (2009) af Pied la Biche viser hvor komisk og absurd en fodboldkamp syner, når den opføres uden for fodboldbanen.

I deres videoinstallation vises VM semi-finalen fra 1982, mellem Frankrig og Vesttyskland, simultant med kunstnernes genopførelse af samme kamp mange år senere, på et tilsyneladende tilfældigt byområde. Kunstnernes gestik, bevægelser og følelsesudbrud er en præcis kopiering af den originale kamp, og man fornemmer, på trods af det komiske aspekt, også en alvor i Pied la Biche’s remake.

Galskaben slippes løs
I Ingeborg Lüscher’s Fusion (2008) løber en flok forretningsfolk rundt og forsøger at spille fodbold med deres attachemapper og bøger, og i Andreas Lutz‘ The Angry Coach lukker en gal træner sit raseri ud for et forladt fodboldstadium. Komisk og tankevækkende, men også en kritisk kommentar til fodboldsportens økonomiske og sociale aspekter.

I sit værk Blood in Blood out (2006) har Floor Wesseling nydesignet en serie af fodboldtrøjer, som nok vil få mange til at trække på smilebåndet.

Man opdager at fodbold ikke bare er en sport, men et fænomen, som er knyttet sammen af en række sammenspillende faktorer, der toner frem når værkerne bryder med fodboldens konventionelle logik.

Fodbold er ikke kunst
Jeg har fået nye perspektiver på fodboldfænomenet, men jeg er stadig usikker på, hvordan fodbold og kunst hænger sammen. Det er svært at tage mange af værkerne seriøst som kunst, fordi jeg ikke bevæges af dem, hvilket er en essentiel del af kunstoplevelsen.

En bred viden om fodboldhistoriske fakta og en brændende passion for fodbolden bliver en forudsætning for en dybere oplevelse af værkerne på Kick Off, og dermed synes udstillingen snarere at være et indspark til VM i fodbold, end et indspark til samtidens kunst.

Det manglende sammenspil
Fra denne tilskuerplads er kampen ulige: Fodbolden udfordrer ikke kunsten som forventet. Til gengæld belyser kunsten fodbolden som fænomen, og det sker kreativt, humoristisk og kritisk – snarere end æstetisk.

Måske kunne sammenspillet mellem kunst og fodbold være tydeligere (for den uindviede), hvis fodboldfænomenets energi i højere grad havde udfordret den kunstneriske form. Eksempelvis associerer udstillingens mange videoer til de skærme, som fodboldkampene altid finder vejen til.

Undtagelsen
En undtagelse er dog Harun Farocki’s værk Deep Play (2007). På tolv videoskærme vises VM-finalen fra 2006 mellem Frankrig og Italien, men på ingen måde traditionelt. På én skærm oversættes spillet til ord, på en anden ser vi fuglene, der svæver i solnedgangen over det Olympiske Stadium i Berlin, og en tredje viser sikkerhedskameraernes overvågning af kampen.

Jeg ser imponeret på de tolv skærme, der vidner om den samme begivenhed, men med hver sit udtryk. Her spiller fodbolden sammen med kunsten, og der er ingen tvivl om, at det er en spændende, men dog ulige kamp.