For meget sex på Aros

Den nøgne sandhed svøbt i kilometervis af stof
Hirst, Koons, Eckersberg, Picasso, Rodin og Kvium. Listen over store og kendte kunstnere, der har bidraget til udstillingen er imponerende, og Aros har ikke kun hentet store værker ind i udstillingsrummet.

De har også hentet store mængder stof. For at integrere udstillingsrummet med kærlighedstemaet er der i stedet for skillevægge hængt kilometervis af sanselige tekstiler ned fra loftet, der med deres dybe røde og blå nuancer skaber en boudoirstemning som baggrund for de enkelte værker.

Ifølge Aros selv har udstillingen til formål at tage os med på en hudløst ærlig rejse gennem kærlighedens flerfacetterede univers fra den spæde begyndelse med den unge og naive kærlighedsforståelse over parforholdets skuffelser og dybder til det sensuelle og erotiske i kærligheden.
En sådan udtømmende rejse er det i midlertidigt ikke lykkedes at skabe.

If you show me yours…
I love you sigter på bredt at tematisere kærligheden i parforholdet. Denne helt overordnede målsætning med den storstilede udstilling står i skarp kontrast til den iøjnefaldende overvægt af værker, der bearbejder det erotiske, herunder erotikkens ekstremer.

Man kan spørge sig selv, hvorvidt dette karikerede fokus på kærligheden (vist som de blottede kønslegemers rejse mod skøn forening) virkelig byder ind med de nuancer, der gerne skulle hjælpe os med at udforske og udfordre vores tanker, følelser og ideer omkring kærligheden mellem to mennesker.

Stereotype kvinder og mænd
Udstillingen viser kvinden i velkendte roller som den djævelske femme fatale eller som det hjælpeløse objekt, mens manden derimod står lænet ind over hende i en ligeså triviel gengivelse af hans dominerende kønsdrift.

I en verden, hvor seksuelle og erotiske stereotyper bruges som blikfang for alt fra tandpasta- til højtalerreklamer, kan det være relevant at italesætte det erotiske og de ambivalente roller som kønnene tildeles.

Men hvis man vil skildre kærligheden på godt og ondt er dette ikke nok. Her er der også brug for kunstnerisk bearbejdelse af de umiddelbart uprovokerende og dagligdags aspekter af kærligheden.

Den svære kærlighed
På trods af det til tider unuancerede fokus i udstillingen er der stadig værker, der skiller sig ud og som byder ind med meget interessante vinkler på det svære og klichéfyldte emne.

Sophie Calles værksamling Douleur Exquise udstiller det genkendelige og smertefulde møde med kærestesorger.

Nina Bermans Marine Wedding sætter spørgsmålstegn ved forholdet mellem det pligtskyldige og betingelsesløse i kærligheden, og Jesper Just skildrer med sin kortfilm Something to love en uventet kærlighed på tværs af alder og køn.

Så selvom I love you generelt virker unødigt sexfikseret, er der således en række værker, der byder på andre og bredere indgangsvinkler til kærligheden.