Formens fængslende væsen og univers

Som udstillingen viser, er Richard Winther i sine unge år en idealist med en dyb kærlighed til undersøgelsen af formen.

Han er en gudsbenådet tegner og kolorist, en belæst og vidende kunstner.

Men, han er også en kunstner, der har levet en skyggefuld tilværelse i den danske kunsthistorie. Dette kan skyldes, at Winther i ordets egentlige betydning var multikunstner.

Livet igennem udforskede han kunstens potentiale i maleri, tegning, fotografi, film, skulptur, design, arkitektur og grafik. Hertil kom hans poesi og virke som teoretiker samt underviser.

I ordenes bedste betydning er Richards Winthers virke alsidigt og broget. Ja, man kunne mene, at Richard Winthers vigtigste værk er selve den kunstneriske proces, som den ses udfoldet gennem oeuvret.

Konkrete træk og konstruktive tendenser
Lægger man til dette, at Fuglsang Kunstmuseum faktisk viser en lokal kunstner – Winther blev født i Maribo i 1926 og vendte tilbage til Lolland i 1993, hvor han levede frem til sin død i 2007 – så kunne man forvente en anden type ”revival”-udstilling. En udstilling med ambition om at vise ”det hele”.

Heldigvis har museets ambition været at undersøge en del af Winthers kunst – en ambition der har båret frugt. Efter at have set udstillingen står i hvert fald denne anmelder tilbage med ny viden om Richard Winthers tidlige kunst. Se det er revival!

Et kunstnerisk projekt
Richard Revival er dedikeret til de konkrete og konstruktive tendenser i den unge kunstners virke i 1940’erne og 1950’erne. Forenklet sagt, så drejer det sig om en kunst, der har linje, flade, farve og komposition for øje uden samtidig at skulle ”forestille noget” fra den fysiske verden.

Målet var en ægte kunstnerisk grammatik. Ved at prioritere værkets elementer og bestanddele skulle kunstnerens personlige aftryk slettes til fordel for en bevidst konstruktiv abstraktion.

En rejse i Winthers formunivers
Udstillingen er en – tilnærmelsesvis – kronologisk fortælling i syv ”kapitler”. Herved guides man med sikker hånd gennem et kunstnerisk udviklingsforløb. En glimrende idé da værkernes lidt utilnærmelige karakter ellers kunne have stødt sit publikum fra sig.

Konkret form i yderste konsekvens
Richard Winthers værker fra slutningen af 1940’erne er tonet af de internationale impulser, som det med krigens afslutning igen var mulige at få. Ikke blot for Winther, men også for andre kunstnere blev deres ophold i Paris af stor betydning.

For Winther betød denne toning indledningsvist en insisteren på form. En maleriets standard må findes.

I 1948 maler han værket Dynamisk komposition, der er et forsøg på at ophæve det personlige til fordel for maleriets universalitet. Samme år maler han Hverken Malevich eller Winther. Værkets titel understreger både, at Winther i denne periode er dybt inspireret af den russiske kunstner Kasimir Malevich og at et værk som dette hverken er Winthers eller Malevichs – det er ”blot” malerisk form.

Dette værk præsenteres i øvrigt på den anden udstilling, som kunstnergruppen Linien II realiserer i 1948 – altså dén kunstnergruppe som Richard Winther sammen med Ib Geertesen og Albert Mertz var hovedkræfter i.

Verdenssyn
Richard Winthers undersøgelse af geometri og form bevæger sig på flere planer. Dette afslører et andet ”kapitel” i udstillingen. Nærmest sideløbende med de stramme, Bauhaus-lignende værker dykker Winther ned i sin interesse for livsopfattelse.

En anden del af hans værker understreger, at Winthers så verden som dynamisk. Et eksempel herpå er Billede med standardiserede proportioner fra 1949. Her er standard-principperne omsat til en organisk skabelon, der gentages og varieres, og som herved katalyserer et levende, bevægeligt motiv.

På udstillinger i hhv. 1953 og 1954 udstiller Winther værker, der i endnu højere grad bygger på et dynamisk verdenssyn. Værker der har et stærkt slægtskab med Richard Mortensen, som var en af Winthers inspirationskilder.

Skabelonens triumf
I en af sine notesbøger har Winther skrevet: ”Skabelonmetoden giver resultater med overbevisende mange variationer. Desuden bliver billedet let rytmisk rigtigt ved gentagelsen af den samme kurve.” Og, som udstillingen understreger, er skabelonen genkommende hos Winther: fra skabeloner baseret på geometriske grundformer til de friere skabeloner, som kendetegner hans værker i 1950’erne.

Forsvundne firkanter fra 1956 illustrerer, at Winthers arbejde med skabelonen stadig er rettet mod undersøgelsen af formen. Skabelonerne er her anvendt til at udfordre forholdet mellem maleriets overflade og dybdevirkning.

Både den blå oval og den visuelt stærke røde form synes – idet firkanten opfattes som en skabelonfigur – at være ”negativer”: firkanten er skåret ud af dem. Omvendt består det, vi umiddelbart ser som baggrunden, af ”positive”, selvstændige firkanter.

Nyt lys på Richard Winther
Richard Revival kaster nyt lys over Richard Winthers kunst og åbner for nye veje ind i kunstnerens univers. Samtidig indbyder udstillingen til at gå op opdagelse fx. i Winthers film, i hans skulptur eller i de fascinerende grafiske blade.

Har man blot den mindste interesse for Richard Winthers kunst – og/eller for den konkrete kunst i Danmark – så er udstillingen et “must”. Både pga. den høje kunsthistoriske kvalitet og det faktum, at mange af værkerne er i privateje, hvorfor de i hvert fald indtil videre har levet deres liv uden for museerne.