Fotokopier med rystelser

Det er i sig selv en kunst at få en lavpraktisk og flad teknik som fotokopien til at være betydningsbærende for en udstilling på en fængende måde.

Det er dog tilfældet gennem Asbjørn Skous udstillingsinstallation A Staggering Territory, som har beklædt vægge og søjler på Overgadens øvre etage med grå fotokopier.

Fotokopiens æstetik
Den sort-hvide kopi er kendt som en ubestandig billedtype, der uden autentisk originalitet gengiver alt.

I Skous hænder anvendes den sort-hvide kopi til at skabe store billeder af kaotiske rum, hvor forskellige dele af urbane omgivelser brydes og ofte bryder sammen.

Parkeringspladsen og den brede viadukt er sammenflettet med kontorlandskabet og flisegulvenes mønstre. Mellemrum og uidentificerbare detaljer er pludselig i fokus, som et slør er revet væk og den rå materialitet konfronterer os. Alt sammen mennesketomt og i et gråt, neutralt skær, som er fotokopiens æstetik.

Som det påpeges i den ledsagende tekst af Carl Martin Faurby, er arkitekturen oftest noget rationelt og en rumlig magt, der påtvinger grænser, orden og form.

Denne orden er åbenlyst blæst omkuld og erstattet af et kaos, der opløser både funktionalitet og struktur.

Ruinbyens dynamik
Vi er på vaklende grund, som titlen også angiver. Perspektiver forskydes og skalaer rykkes, hvilket skaber en stemning af sammenbrud og anelse om en postkatastrofisk og måske ligefrem posthuman tid. Er det ruinerne af vores selvsikre moderne civilisations byer, der foregribes i den kaotiske spøgelsesby?

Stemningen er dog ikke kun af stille dystopi. Skønt mennesketomme, har tingene et eget liv med masser af bevægelse i billederne. I sine kombinationer multiplicerer de nærmest sig selv, som en kopimaskine, der spytter billede på billede ud. På gulvet, ved siden af de ophængte billeder, har ark tilsyneladende revet sig løs og skabt nye former på gulvet.
Der er også noget frisættende i de kaotiske bylandskaber, som er undsluppet arkitekturens kontrol. Et moderne terrain vague (overgangen fra by til land), som gamle Willy Ørskou også hyldede som basis for kreativitet.

Fremtidens objekter
En finurlig detalje i udstillingen er de let genkendelige pakker åbnet kopipapir, der ligger rundt om på gulvet. Disse er af mærket ”Future”, hvilket både klinger ironisk i forhold til visionerne om den papirløse nye verden og udstillingens varslende præg.

Til gengæld er 3-D kopiering som bekendt fremtiden og denne nye teknik synes at være anvendt til selve papiret i pakkerne, samt til en række printere, der ligeledes står i rummet, udført i grå fiberbeton.

Dette spor skaber en god kontrast til billederne og kommenterer fotokopi-teknikken på en eksplicit og underfundig måde.   

Værkbog om ikke-steder
Sideløbende med udstillingen har kunstneren lige udgivet en omfangsrig bog med titlen Unsite, der i æstetik og tematik er oplagt at inddrage i betragtningen af udstillingen. Titlen Unsite refererer til ubestemmeligheden i kunstnerens billedside og et bevidst forsøg på at rive stedet op med rode.

I forhold til udstillingens sammensatte kollager, dominerer enkeltbilleder i bogen, der trods sit store format ikke gør ligeså stort indtryk som udstillingen. Fokus og overblik mangler her i en strøm af sort-hvide billeder, som er ubestemmelige, men for lidt andet.

Bogen har både karakter af selvstændigt værk og præsentation af den unge kunstners virke. Et lidt kryptisk indeks til sidst i bogen røber en flig af, hvilke sammenhænge billederne er taget fra. Selv om vildnisset har sine dragende kvaliteter, ville en opdeling og forklaring have klædt bogen.
Denne får man heller ikke i de tekster, der også indgår i bogen. Skrevet af de andre kunstnere Theis Wendt og Søren Thilo Funder giver de sådan set fine indslag til universet omkring Skous værk ved at behandle henholdsvis billedtypen (Wendts “JPEG-Praxis”) og indholdet (Funder: “The Zone is a Hoax”). Som helhed mangler Unsite dog at tage sin beskuer med. Man må ledes afsted, før man kan fare produktivt vild. 

Udstillingen lykkes til gengæld med at skabe en helhed, der både er voldsom og samtidigt indbydende. Der er et stort perspektiv på randen af kaos og en god anvendelse af lokalet, hvilket får de sort-hvide kopibilleder af ikke-steder til at fremstå interessante.