Fra kompost til komposition

Radikal tværfaglighed
Kunsthal Aarhus er blevet forvandlet til et spirrende hjemsted for kartoffelplanter og svampe, der gror på træsflis, og om aftenen efter mørkets frembrud får kunsthallen – via en videoprojektion på kunsthallens vinduesskakt – besøg af vaskebjørne, der indtager spiselige tableauer.

Dette sammenrend af liv er et udslag af Kunsthal Aarhus’ aktuelle udstilling DUMP! Det er alment kendt, at kunst har en evne til at bidrage med ny viden til aktuelle samfundsproblematikker, og at den – med sin særlige billedskabende og performative kapacitet til at kile sig ind i vores sanseapparat og blande sig med kropslige og visuelle erfaringer – kan spille på et register, der også samtidig skærper vores opmærksomhed og forståelse for omverden.

Men DUMP! tager kunsten med et skridt videre. Det usædvanlige ved udstillingen i en dansk kontekst er, at den ikke opererer med en forskel mellem kunst og andre videnskabelige tilgange. Tværtimod udtaler kurator Elaine Gan, at udstillingen er et forsøg på at samle forskellige kreative praksisser (forstået som kunst, naturvidenskab og humaniora) for at udvikle nye metoder til at forske i aktuelle “naturkultur”-forbindelser.

Det er netop projektets pointe, at kun ved at bringe et sådant flerdimensionelt blik på biologi, økologi og klimaforandringer kan man blive i stand til at arbejde kreativt og tænke nyt om disse fænomener.

Dermed læner DUMP! sig idémæssigt op af forskningsprojektet AURA (Aarhus University Research on the Anthropocene), som udstillingen også er tæt forbundet med. Elaine Gan er nemlig, ud over at være en af de tre kuratorer på DUMP!, også kunstner-forsker og kunstnerisk leder af AURA. Ud over Elaine Gan er udstillingen kurateret af Steven Lam og Sarah Lookofsky.

Making/unmaking
DUMP!’s sigte er tofoldigt. Dels vil udstillingsprojektet se nærmere på ruinerne af det moderne industrielle fremskridt, og samtidig vil den undersøge de former for liv, der er resultatet af den moderne produktion. DUMP! gør noget politisk på den måde. Den igangsætter en bevægelse, der på én gang er en ‘opløsning’ og en ‘tilbliven’ (unmaking/making).

Bevægelsen making/unmaking kan forstås på flere planer: den er på én gang en opbrydning af hele det filosofiske tankesæt bag den vestlige modernitet, men også en afmontering af de polære grundantagelser om godt og ondt, også kaldet ‘aggressiv heroisme’, som store dele af økologibevægelsen tager udgangspunkt i.

Dermed har DUMP! videreudviklet det koncept, som Kunsthal Aarhus for tiden bygger sit kunstfaglige program op omkring: Collective Making. I DUMP! har kuratorerne brugt tematikken til at tænke ‘gøren’ og ‘kollektiv’ ind i det sæt af spørgsmål og den forståelsesramme, som AURA arbejder med.

Naturkultur
Projekterne i DUMP! stiller altså skarpt på relationerne: natur-kultur, menneske-dyr, og forstår dem som assemblager; som symbiotiske komplekser, der skaber nye livsformer.

Det vil sige, at DUMP! gør opmærksom på, at de forbindelser, der opstår på grund af industrialiseringen, og som tit dømmes som en produktion, der er ‘dårlig’ for miljøet, her tillægges værdi som noget, der rummer ressourcer og muligheder for liv.

Et eksempel, som også er et centralt projekt i DUMP!, fordi det er en del af et AURA-forskningsprojekt, er Landscape Change and Fungi Histories, et forskningsprojekt af antropolog Anna Tsing og svampeekspert Henning Knudsen.

På gulvet i kunsthallen er placeret en bunke flis fra fyrretrær (industrielt fremstillet), hvori svampesorten ectomycorrhizal er anbragt. I løbet af udstillingsperioden vil træflisen formulde. Svampen har nemlig evnen til, under de rigtige forhold, at ødelægge træflisen, og der er derfor tale om en ‘unmaking’ af det industrielt skabte, og en ny tilblivelse gennem denne symbiose af svamp/træflis.

Eksperimentet finder sted i Søby Brunkulslejer, hvor AURA udfører undersøgelser i et samarbejde mellem antropologer, biologer og kunstnere. Det har vist sig her, at svampen er velegnet til at omdanne forurenet jord til ny skovbund.

Strukturalistisk opbygning
For at tydeliggøre den dobbelte bevægelse mellem gøren og opløsning, som er på spil i udstillingen, har udstillingens kuratorer desuden valgt at organisere DUMP! som et forløb af modsætningspar, der selv bogstaveliggør figuren making/unmaking.
Således er The Yes Men’s Shellannonce placeret på den ene side af kunsthallens indgangsparti, mens Åsa Sonjasdotters levende kartoffelplanter i sække er placeret på den anden.

På samme måde har Patty Changs videoinstallation, som findes i underetagen, også en dobbelt struktur. I den ene side ser man kunstneren vaske liget af en død kaskelothval. I den anden projektion vasker hun et grundstødt skib – begge dele udført ved forskellige søbredder på en rejse til Kina. Den performative handling, som man ser kunstneren udføre, har karakter af en på én gang konkret og symbolsk renselsesproces. En ‘gøren’, der samtidig er en ‘u-gøren’, en omsorg for naturen og en mental bearbejdning af de konsekvenser, kunstvanding har haft for naturen.

Denne strukturalistiske organisering af projekterne i par er et gennemgående stilistisk træk i udstillingen. Således også Dana Sherwoods optagelser af spisende dyr, hvoraf den ene, Banquet in the Dark, som er projiceret udenfor på vindueskakten og synlig om aftenen, viser vaskebjørne, der lever i New Yorks urbane miljø. Den anden The Wild and the Tame er dagsoptagelser af danske ræve, rådyr og fugle filmet i Søby Brunkulslejer, hvor Sherwood tilbragte en uge sammen med forskere fra AURA.

På trods af, at Sherwood placerer de spektakulært iscenesatte festmåltider ved dyrernes fodringsstationer, trækker både rådyr og ræve sig sky tilbage, når de kommer inden for kameralinsens rækkevidde.

Det aggressivt heroiske
På DUMP! vises også projekter, som man umiddelbart vil opfatte som repræsentanter for den aggressive herorisme, som udstillingen vil distancere sig til. Det gælder for eksempel The Yes Men’s kritisk-parodiske udgave af en Shellreklame.

Men den position, som DUMP! gør sig til fortaler for, skal på den anden side ikke forstås som en forherligelse af olieindustrien, af overproduktion eller som et carte blanche til multinationale virksomheder om at fortsætte en ekspansiv udnyttelse af naturens ressourcer. DUMP! fremkalder først og fremmest en accept af tingenes tilstand og en fordring om at se muligheder i affaldet frem for at udskyde en redning af verden ind i en fjern og måske utopisk fremtid.

Og fordi DUMP! fremstår som en stærk sammenhængende manifestation af et nyt tankesæt i forhold til problematikker omkring klimaforandringer, så kaster udstillingen et nyt perspektiv over disse kunstneres politiske udsagn.

Original og nyskabende
Samlet set markerer DUMP! sig som en både original og – i en dansk kontekst – nyskabende udstilling, der viser en tilstand, hvor kunstprojekter kan få status af interdisciplinært forskningsprojekt.

Derfor er der al mulig god grund til at se den. Den 5. og 6. september vil der endvidere finde en række performances sted, som forbinder udstillingen i kunsthallen med Søby Brunkulslejer, hvor flere af de medvirkende kunstnere og forskere har udført studier.