Fraværende nærvær

Hvad er det egentlig voksskulpturen kan, når det kommer tilstykket?

Den kan efterligne virkeligheden, og her i særdeleshedkroppen, huden, teksturen, og dermed lege med forestillinger knyttet til denmenneskelige eksistens.

Når voks skiller sig ud fra de traditionelle, mere ædleskulpturelle materialer som for eksempel marmor, bronze og keramik, så er detfordi den overskrider den distance vi normalt oplever i mødet med skulpturen.

Den kan være skræmmende nærværende.

Og i kraft af det, kan voksskulpturenitalesætte nogle eksistentielle tematikker, som andre materialer blot formår atpege på fra distancen.

At mime livet
Kroppen og eksistensen er også i traditionel forstand tæt knyttet til voksen.Tænk bare på oldtidens dødefigurer, og anatomiens voksmodeller og MadameTussaud’s voksmuseer.

Her er der tale om videnskabelig praksis og rituel tilnærmelsetil den menneskelige skæbne, samtidig med at der tjenes store penge på ensimpel illusion om at komme tæt på de kendte og døde. Voksen kan med sinhyperrealisme mime det levende én til én.

På Gl. Strand hedder det:

“Gru, humor, forfærdelse ogfascination er reaktioner som flere af disse voksværker fremkalder.”

Ogvidere:

“Badet i dette sanselighedens lys vil udstillingen på medrivendeog tankevækkende vis give den besøgende en rig indsigt i voks som materiale ogmedie for skildringer af tidens påtrængende emner.”

17 værker af danske og udenlandske kunstnere sammenføjetunder de dramatiske temaer: Performingthe Iconic, On the Edge of Being, Sensation in Wax og Body Hoorror.

Et stærkt felt
Som du nok allerede har fornemmet vil Gl. Strand en masse med den aktuelleudstilling, WAX – Sensation inContemporary Sculpture.

Det vil dog være en overdrivelse at påstå, at udstillingenlever op til sine egne mål og gør publikum klogere.

Og det er en skam, når mannu har gjort sig umage med at præsentere markante navne som fx. John Isaacs (UK)Maurizio Cattelan (I), Robert Gober (US), Gavin Turk (UK), Vanessa Beecroft(I), Elmgreen & Dragset (DK/NO), Christian Lemmerz (DK) og Oleg Kulik (RUS).

Her er det dog også kun de fire førstnævnte, der for alvor er på hjemmebane ivoksmediet. De resterende har brugt voksen som et medie blandt mange andre, ogher er valget af voksen selvfølgelig interessant.

Hvorfor voks?
Beecroft og Kulik er eksempler på markante performancekunstnere,der synes at søge en anden form for kropslighed i voksskulpturen, hvor virkelighedenkan forvrænges.

Kuliks svævende rædselsversion af den russiske tennisstjerneAnna Kournikova leger med kroppens grænseværdier og menneskets stræben efterekstremerne, imens Beecrofts liggende kvinde med titlen Blonde Figure Lying, leger med netop illusionens, nærværets (og voksens) løgnagtighed.

Som varm voks pågulvet
Der er mange værker uden formmæssig kraft på WAX, som hverken rykker ved skulpturen, understreger nogen form forunik sanselighed eller italesætter nogle påtrængende emner. Bistader,kalligrafi, et fødselsdagsbord og abstrakte eksperimenter fungerer ikke særligt godt i voks.

Og når Lemmerzlader et vokskranie rotere i et mørkt rum med en skrækkelig speak-over, derforsøger at tælle ned til en nærdødserkendelse, så falder nærværet som varmvoks på gulvet. Dette værk er eksemplarisk for Gl. Strands overdrevneitalesættelse af voksen.

De få steder, hvor WAXfungerer, er der, hvor voksen bliver brugt til netop at overskride distancen.Når voksen leger med vores virkelighedsopfattelse, og gennem nærværet formår atsætte nogle større spørgsmål på spil. Præcis som glasfiber-kunstnere oghyperrealister som Ron Mueck og særligt Duane Hanson mestrer.

Et kritisk nærvær
Når Maurizio Cattelans John F. Kennedy ligger fredfyldt i sin kiste, så legerhan med historiens gentagelse.

Med titlen Now bliver fortid til nærvær og han giver samtidig sin meningtil kende om det amerikanske styre under Bush-administrationen i 2004. Ogfølelsen af JFK’s nærvær og ‘nylige død’ nagler lige netop den følelse.

Det samme gælder Elmgreen & Dragsets værk Modern Moses fra 2006 (der iøvrigt erperfekt installeret ved indgangen), hvor en lift med et sovende spædbarn står efterladtforan en hæveautomat.

En drilsk kommentar til det moderne livs idealer om detgode liv.

Det er netop i den drillende leg med virkeligheden at voksen formår at skabeet nærvær, der modellerer vores hjernebark.