Galleri NB åbner tredje galleri
I København åbner Galler NB et nyt galleri, der vil fokusere på kunstnere, som ikke i forvejen er repræsenteret på hovedstadens gallerier.
I København åbner Galler NB et nyt galleri, der vil fokusere på kunstnere, som ikke i forvejen er repræsenteret på hovedstadens gallerier.
Galleri NB er et af landets største, med afdelinger i Viborg siden 1987 og Roskilde siden 2002.
Gallerierne i Viborg og Roskilde udstiller etablerede kunstnere som Astrid Krogh og Edward Fuglø. Derudover har Galleri NB Viborg også projektet NBeX project, hvor unge upcoming kunstnere som Beinta av Reyni, Michael Isling og Mette Rishøj tilbydes udstillinger. Et udvalg af disse kunstnere får nu mulighed for at blive præsenteret på Galleri NB København.
NB’s tredje galleri åbner i København den 27. april med soloudstillingen City Sense af Jacob Brostrup.
Fakta
Jacob Brostrups (1973) farverige malerier er inspireret af New York og hektisk storby-stemning. Hans karakteristiske striber går igen på alle hans værker, inspireret af en teknik hvor han inddeler lærredet i kvadrater og derefter maler et kvadrat af gangen.
Læs mere om Jacob Brostrup her.