Gallerirevy København mar 2020: Fra paradisiske haver til Trumps mur

I Galleri Specta maler Johan Furåker længslen efter orden og skønhed, mens Jacob Kirkegaard på Galleri Tom Christoffersen har optaget lyden af muren mellem USA og Mexico. Desuden ser vi på udstillinger med Isabel Berglund, Signe Jais og Joachim Koester.
De københavnske gallerier holder generelt et meget højt kunstnerisk niveau. Det er derfor en udsøgt fornøjelse at opsøge deres udstillinger. Det er her, de nye tendenser og mindre etablerede kunstnere tages ind og eksponeres.

Lad os starte i Paradis. Nærmere bestemt i Galleri Spectas sidegalleri ”Viewing Room”, hvor den svensk fødte maler Johan Furåker (f. 1978) viser en serie små malerier med titlen Paradisus Terrestis – Paradis på Jorden – under overtitlen Between Dream and Reflection.

Furåker er uddannet på Kunstakademiet i Malmø, men bor og arbejder i dag i Danmark. Han er en konceptuel maler, som bl.a. giver sig af med at afsøge mere eller mindre dekadente kulturer i fortiden.

Han er dog ikke mere konceptkunstner, end at han gør en dyd af selve maleprocessen, og hans typiske små malerier er minutiøst malet og vipper på kanten mellem realisme og popkunst, ofte med en ret syret palet. Man får lyst til at erhverve hele hans nye serie, som hviler på en sikker æstetisk sans med interesse for arkitektur, skygger, der falder ind på vægge og mure og på velholdte græsplæner og ditto beplantning.

Der hersker en ro i disse parkbilleder, som trækker på en meget lang tradition i kunsthistorien med dette tema. Indimellem synes motiverne næsten abstrakte, idet Furåker leger frit med mønstre og farver.

Furåker rejser ikke ud for at opleve de eksotiske motiver live, men finder dem primært på nettet. Projektet er båret af en blanding af eskapisme og nostalgisk længsel efter skønhed og harmoni, som danner kontrast til nutidens omsiggribende grimhed og truende klimakrise.

Udstillingsrummets ene væg er malet grøn og spiller smukt sammen med billedernes uhyre delikate, overvejende grønne, blå og pink motiver.

Johan Furåker: Between Dream and Reflection. Galleri Specta. Til d. 21. marts. 

Garnets potentialer

I hovedgalleriet viser Isabel Berglund (f. 1971) og Signe Jais (f. 1967) værker på deres fælles-udstilling med titlen Interferens. Ved dette forstås et fysisk fænomen, der viser sig ved, at overlejrede bølger kan forstærke hinanden (konstruktiv interferens) eller udslukke hinanden (destruktiv interferens)”.

På udstilingen er der tale om den første, positive effekt af ”overlejringen”, idet Isabel Berglunds bløde skulpturer i garn, der fremstår i stærke farver og ofte store skalaer, skaber kontrast og modspil til Signe Jais’ mere geometriske papirarbejder i form af kollager af bygninger, der forlænges med tråde i mange farver, der radierer ud fra dem.

Nogle af Jais’ papirværker består imidlertid udelukkende af abstrakte mønstre – smukke og stramme ”streger” mødes i en spids vinkel – mens hun i andre fabulerer over den moderne arkitekturs rigiditet, som får en hjælpende og forskønnende hånd af kunstneren.

Især Berglunds spektakulære skulpturer og relieffer brænder igennem i kraft af den vilde fantasi, som fostrede dem. Men alt i alt er det en spændende vals med garnet som forbindende mellemled.

Isabel Berglund og Signe Jais: Interferens. Galleri Specta. Til 21. marts.

Knivskarpe fotos af en parallelverden

Joachim Koester (f. 1962) har i hele sin lange, internationale karriere været optaget af at undersøge virkeligheder bag virkeligheden. Som sådan er han en søgende og esoterisk kunstner og var det længe før denne tendens blev fremherskende i samtidskunsten.

I Galleri Nicolai viser han nu 8 serier, hvoraf de fleste har været vist tidligere – bl.a. sidste år på hans soloudstilling i SMKs kobberstiksamling.

Den velsagtens mest kendte er Day for Night. Christiania fra 1996, som består af 35 fotografier, der er optaget om dagen, men med et særligt natfilter. I sin tid markerede serien Christianias første 25 år. Nu hænger den i al sin blålige magt og vælde på en stor væg i galleriet.

Første gang, jeg så den, var i Galopperiet på Christiania engang i slut 90’erne. Det er stadig en stærk serie med dette mystiske blå filter, der viser et delvis ruinøst Christiania, badet i et – forekommer det – stærkt måneskin – aldeles menneskeforladt, som om menneskeheden er gået under.

En del af de øvrige serier handler om destruktion – om Manson-familiens for længst forladte og slemt forfaldne farm i Death Valley over forladte bygninger i amerikanske byer.

Koester zoomer også ind på kokain og cannabis med mikroskop-kamera, der afslører en forunderlig ”klippestruktur”. Ikke at forglemme en kostelig serie med mystiske knælere, som går i ét med naturen.

Et dejligt gensyn med en af vores allerbedste konceptkunstnere, som søger den usynlige verden bag virkelighedens mangfoldige fremtrædelsesformer.

Joachim Koester: Photographic Works 1994-2019. Galleri Nicolai Wallner. Til d. 21. marts. 

Mur mod Mexico

Hvis det lykkes for præsident Donald Trump at opføre hele sin lange, milliarder dollar dyre mur mellem Mexico og USA som et værn mod indtrængende flygtninge fra syd, vil han opfylde et vigtigt valgløfte fra 2016.

Muren er pt. under opførelse, og Jacob Kirkegaard (f. 1975) har været på pletten med videokamera og accelerometer – en fantastisk mikrofon, der kan optage lyde bag lydene.

Kirkegaard er i særklasse, også internationalt, som lydkunstner og har i år skabt denne 40 minutter lange videofilm Membran om det lige så absurde som tragiske monument over humanitetens sammenbrud. En membran er betegnelsen for en tynd hinde. Den er meget selektiv og tillader nogle få molekyler at passere igennem, mens andre bliver holdt ude.

Det kunne måske afskrække én og anden, at filmen er så lang, når den samtidig er ord- og musikløs. Men lydsiden siger sparto til alt: Vi hører syngende pigtråd og dybe, hvinende og drønende lyde dels fra trafikken langs muren dels fra selve de jernsveller, som den består af. Man keder sig ikke et eneste minut.

Også visuelt er filmen forførende smuk med landskabsskildringer, der langsomt blænder over i hinanden. Man kniber en tåre over dette frygtelige initiativ, som skal holde mennesker ude fra ”det forjættede land”. Denne videofilm er et must!

Jacob Kirkegaard: Membran. Galleri Tom Christoffersen. Til d. 21. marts.