Geist Glorup – ny kunst i gammel park
Geist Glorup inviterer besøgende til at gå på opdagelse i den gamle Glorup Park på Fyn – nu tilført samtidskunstværker.
Geist Glorup inviterer besøgende til at gå på opdagelse i den gamle Glorup Park på Fyn – nu tilført samtidskunstværker.
Parken ved herregården Glorup syd for Nyborg indtager en særlig plads i dansk havearkitektur. Med synlige spor fra et oprindeligt barokanlæg og en romantisk landskabshave blev anlægget sammen med hovedbygningen i 2006 vurderet til at indgå i Den Danske Kulturkanon.
Parken har siden starten af 1900-tallet været præget af afvikling og manglende ressourcer til at vedligeholde anlægget. Men i 2009 blev der atter sat fokus på haven i en helhedsplan, udarbejdet af Absolut Landskab med det formål at synliggøre stedets kvaliteter samt tilføje nye lag til de mange historiske spor.
Samtidskunst i parken
Geist Glorup er et kunstprojekt, som med samtidskunstens sprog søger at aktivere, perspektivere og aktualisere dette stykke kulturarv. En række række danske samtidskunstnere, som alle arbejder researchbaseret i forhold til den specifikke kontekst er inviteret til projektet.
Camilla Berners bidrag Tree Tales – en nyplantet lund af særligt udvalgte træer midt i Glorups eksothave – tager eksempelvis udgangspunkt i et brev fra Karen Blixen, fundet i en kommodeskuffe i havestuen på Glorup. Mens Peter Callesens værk Bro tager sit afsæt i parkens hængebro, der er et af stedets store historiske attraktioner.
Forud for Geist Glorup har et længere forsøg med at krydse faglige grænser mellem kunst og landskabsarkitektur desuden fundet sted. Absolut Landskab, der siden 2009 har renoveret og udviklet Glorup Park på et landskabsarkitektonisk plan, har bl.a. bidraget til udviklingen af to permanente kunstværker af Karin Lorentzen og Camilla Berner.
Fakta
Udstilling
Geist Glorup
26 maj 2013 25 aug 2013
Christian Vind, SCENATET, Randi & Katrine, Karin Lorentzen, Jette Ellgaard, Peter Callesen, Camilla Berner
Glorup Park Se kort og tider
Fakta
Åbning af Geist Glorup lørdag d. 25. maj kl. 12-17.
Program:
Kl.12-12.30 Velkomsttaler og indvielse af park projekt og Karin Lorentzens permanente værk Gratia.
Kl. 12.45
Tree Tales-ceremoni v. Camilla Berner og Eva Steen Christensen i Den Eksotiske Have (varighed 30 min.).
Kl. 13.45:
At rejse er at leve, performance af Peter Callesen ved Spejldammen (varighed ca. 30 min).
kl. 14.15:
Glorup-lagkage serveres i haven.
Kl. 15-16:
The Glorup Concert Walk v. SCENATET. 6 musiske indslag på 6 steder i parken (varighed ca. 60 min i alt).
Mødested: Foran hovedbygningen.
Kl. 17: SLUT