Gennemfotografering af Danmark
14 danske fotografer skal sammen skabe et nuanceret billede af dagens Danmark.
14 danske fotografer skal sammen skabe et nuanceret billede af dagens Danmark.
Projektet skærer en skive i tiden og skildrer land og by på de æstetiske, idémæssige og visuelle præmisser, som fotografiet giver. De nye fotografier af Danmark vil belyse, hvordan natur og kultur spiller sammen i de landskaber, der omgiver os. Hvad er forudsætningerne for vores forsørgelse og for den materielle og åndelige kultur? Og hvordan spiller menneskets vilkår og de naturgivne forudsætninger sammen i disse år, ved begyndelsen af det 21. århundrede, hvor landet og byen er i stadig og væsentlig forandring?
Projektet udmøntes i et bogværk, som udkommer forår/sommer 2010, samt i en række udstillinger i hele landet. Et udvalg af fotografierne overdrages ved afslutning til Museet for Fotokunst/Brandts Klædefabrik.
Fakta
bog
Danmark under forvandling
Jørgen Borg, Peter Brandes, Christina Capetillo, Krass Clement, Joakim Eskildsen, Mads Gamdrup, Nicolai Howalt, John Jedbo, Astrid Kruse Jensen, Fie Johansen, Kirsten Klein, Janne Klerk, Henrik Saxgren, Trine Søndergaard