Krass Clement

Krass Clement har drejet dansk dokumentarfotografi i en ny, poetisk og subjektiv retning. Han stiller ikke fotografiet i tjeneste for noget andet; han bruger virkeligheden som metafor for sine ofte meget emotionelle og gådefulde fortællinger.

Han har igennem sin lange karriere prioriteret bøger højere end udstillinger og har lagt de fleste kræfter i en række bøger med fotografiske serier, der bærer umiskendelige træk af melankoli, ligesom han har et indgående engagement i og blik for de menneskeskæbner, der omgiver ham. Han er uddannet som filminstruktør ved Den Danske Filmskole (afgang i 1973). Han debuterede i 1978 med bogen Skygger af øjeblikke med fotografier fra perioden 1963-77, efterfulgt af en lang række fotobøger.

Clements fotografier formidler altid noget andet end den rene dokumentation af bestemte begivenheder eller situationer. Det karakteristiske for Clements kunstneriske virksomhed er, at fotografiet 100 % tjener hans egen historie, og det er derfor helt subjektivt og frit – uden at stå i andres tjeneste – i modsætning til brugsfotografiet.

Krass Clement, der er søn af maleren Kay Christensen, begyndte at fotografere allerede som 11-årig. Han var fra starten optaget af den usagte, menneskelige historie, som lader sig fastholde af fotografiet.

”Det mystiske ved fotografiet er jo, at det ikke fortæller en historie, men giver en række stikord i kraft af billedet, som så på en mærkelig måde alligevel danner en historie i betragteren. Som i poesien, hvor de konkrete ord danner et billede i læserens bevidsthed. På den måde synes jeg, at fotografiet – i sin mest lykkelige form – og poesien er beslægtede. I filmen er der derimod tale om en konkret, fortløbende historie,” har han en gang fortalt i et interview.