Glæd dig til Art Bar Extravaganza 2026

Af
10. maj 2026

Art Matter Festivals åbningsfest er proppet med kunst, øl og musik.

Kim Mejdahl. Foto: Andreas Noes Brødsgaard

Art Matter Festivals åbningsfest er proppet med kunst, øl og musik.

Af
10. maj 2026
Årets Art Matter Festival skydes i gang i Nikolaj Kunsthal med et overdådigt program, der byder på kageperformance af Kim Richard Adler Mejdahl og genopførelser af en række Alison Knowles-værker. Hertil kommer øl fra Depanneur og Princess Banger bag dj-pulten. Der er fri entré. Alle er velkomne.
Under navnet Art Bar Extravaganza danner Nikolaj Kunsthal igen i år rammen om åbningen af Art Matter Festival 2026. Åbningsfesten udspiller sig både udenfor på Nikolaj Plads og indenfor i Nikolaj Kunsthals gallerier, der aktuelt byder på en stor retrospektiv udstilling af den amerikanske fluxus-kunstner Alison Knowles.
Performanceværket <i>Make a Salad</i> er blandt andet tidligere blevet opført på Tate Modern i London . Foto: Tate Photography
Performanceværket Make a Salad er blandt andet tidligere blevet opført på Tate Modern i London . Foto: Tate Photography
Kæmpesalat, korværk og fejring i rødt
I forbindelse med åbningsfesten er det muligt at opleve tre genopførelser af Alision Knowles’ performances og happenings. Med assistance fra Amalie og Floras Middage genopføres det centrale værk Make a Salad (1962). Værket involverer publikum og bidrager til at opløse grænsen mellem kunst og hverdag, kunstner og publikum samt værk og handling. At lave mad – en hverdagslig og omsorgsfuld gestus – bliver til kunst, der aktiverer alle sanser.
Det er også muligt at opleve korværket Piece for Any Number of Vocalists (1962) samt en aktivering af værket Celebration Red (1962), hvor gæster – som en hyldes til det midlertidige og åbne - opfordres til at udskifte røde objekter installeret i værket, der er installeret i Øvre Galleri.
For alle tre performanceværker gælder det, at det ikke er det materielle resultat, der er i centrum, men selve situationen, den delte opmærksomhed og den midlertidige struktur.
Kageperformance
I forbindelse med åbningen er det også muligt at opleve premiere på Kim Richard Adler Mejldahl værk Cockpiece, der er en absurd fellatio-performance. Værket tager afsæt i Mejdahls længerevarende kunstneriske undersøgelse af begrebet ‘patriarkat’ med særligt fokus på, hvordan vores forståelse af maskulinitet formes og styres af en patriarkalsk forankret kultur.
Cockpiece er både inspireret af Alison Knowles’ praksis, hvor mad spiller en central rolle, og af Valerie Solanas berygtede værk SCUM Manifest, der er en radikal og satirisk tekst, der i en ekstrem og provokerende form angriber patriarkalske magtstrukturer ved at forestille sig et samfund uden mænd.
Bar Bajeur fra Depanneur står for drikkevarene. Foto: Mads Holm
Bar Bajeur fra Depanneur står for drikkevarene. Foto: Mads Holm
Udover ovenstående byder baren på kolde økologiske pilsnere fra Depanneur og Princess Banger bag dj-pulten. Der er fri entré. Alle er velkomne.

Om Art Matter Festival x Nikolaj Kunsthal

Under Art Matter Festival kan du opleve både udstillinger og events i Nikolaj Kunsthal. Se mere her