Himmel og helvede i Holstebro

Mørkeleg
Holstebro Kunstmuseum har slukket lyset. Der er ingen kunstig belysning i salene ud over de lys og spots, som indgår i Martin Erik Andersens installation. Desværre er det sommer, og rummene bliver ikke mørke nok til, at man som gæst mister orienteringen. Installationen er Holstebro Kunstmuseums bidrag til Holstebro Festuge. Det begrunder tidspunktet for udstillingen, der havde fungeret bedre i vintermørke eller med en mere omhyggelig mørklægning.

Holstebro Kunstmuseum holder i vinterhalvåret aftenåbent om onsdagen. Jeg ville ønske, de kunne fortsætte det sommeren over. Stairway to Heaven/Highway to Hell fortjener at blive oplevet i totalt mørke.

Lys og mørke som tema
Festugens tema er lys og mørke – som modsætninger og forudsætninger. Og lys og mørke er i Martin Erik Andersens fortolkning blevet til himmel og helvede. De store abstaktioner punkteres dog befriende af titlen, der er ‘stjålet’ fra et par af de mest populære heavy metal-numre gennem tiden – Led Zeppelins Stairway to Heaven og AC/DC’s Highway to Hell. Værket bevæger sig på den måde elegant mellem det abstrakte og det banale.

Ikke langt fra himmel til helvede
Martin Erik Andersen falder ikke tilbage til klicheerne omkring himmel og helvede – faktisk ligner de to steder hinanden temmelig meget i kunstnerens fortolkning. En sti af fiberlys leder én gennem installationen. Den deler sig, og der er heller ikke rent bogstaveligt langt mellem de to rum.

Den samme transparente skærm, præget af ornamentikken fra et turkmensk nomadetæppe, dominerer både ‘himmel’ og ‘helvede’ – og den samme orientalske musik toner skiftevis ud af rummene. Lyssætningen er dog forskellig. Violet lys strømmer ud fra et af rummene – er det himlen? Ligheden mellem de to skulpturelle situationer sætter gang i en række overvejelser om de faste religiøse og kulturelle koder, der knytter sig til begreber som himmel og helvede.

Sanselige udfordringer
De manglende klicheer er både udstillingens svaghed og dens styrke. Man bliver som gæst udfordret positivt, men uden titlen er jeg ikke sikker på, at jeg ville tænke så abstrakt som himmel og helvede. Installationen forholder sig meget konkret til lys og mørke og udfordrer sanserne med mange forskelligartede materialer. Og for mig fungerer den bedst her – i den sanselige oplevelse med et smil i mundvigen, da det går op for mig, at ledningerne flere steder er fastgjort med stumper af Anders And-blade. Og med en undren over hvad kunstneren vil udtrykke, når han sætter spot på en lille hæklet struktur, der hænger fra en metalarm.