Hippe kuber
På udstillingen Hip to be Square kan man se værker af Line Busch, som studerer på Aarhus Kunstakademi.
På udstillingen Hip to be Square kan man se værker af Line Busch, som studerer på Aarhus Kunstakademi.
Det rå lærred
Værkerne på Hip to be Square udstillingen tilhører alle et stramt konstruktivistisk univers, og man kan se, at Line Busch gennemgående gør brug af råt canvas, optisk bedrag og skarpe farvekombinationer.
“Jeg vælger at arbejde på bagsiden af hvidmalet lærred, fordi jeg synes, at det rå canvas fremhæver min palet. Det er vigtigt for mig at få baggrunden til at hænge sammen med selve motivet. Selv om motiverne er tre-dimensionelle og kuberne kan synes i bevægelse når man ser på dem, vil jeg gerne have, at lærred og motiv griber fat i hinanden. Det er samspillet mellem dem, der er det afgørende”, udtaler hun.
Fakta
Line Busch (f. 1979) arbejder med maleri, grafik og tegning, og har siden 2010 studeret på Aarhus Kunstakademi.
Udstillingen på Lunchmoney Gallery er Line Buschs første soloudstilling.
Lunchmoney Gallery er dedikeret den unge og mere uetablerede samtidskunst og blev åbnet i 2011 af Jacob Bjørn.