Hvad er de nye kunstnere optaget af?

“Det, som optager mig mest lige nu, er min aktindsigt i min sag fra Århus Kommunes Familieenhed, som spreder sig fra 1991-2009, og som vises under titlen Farvel Til Umur til min Bachelorudstilling på kunstakademiet.

Jeg arbejder med at skabe parallelle virkeligheder ved at sammenflette min egen historie. Jeg er historiefortæller, og ved at fokusere på at genfortælle og omarrangere historier skaber jeg et utopisk univers, hvor forskellige skabninger lever i perfekt harmoni. Det er et sted med frodig skønhed, monstre der udfoldes, vækst og forfald. Hvor forandring ikke skal frygtes, men snarere dyrkes.

Med min kunstneriske praksis samt mine performances såsom Museumsvagten henter jeg inspiration fra hverdagens observationer, opvækststraumer, klasseforskelle og glæde, samt den følelse af befrielse og klarhed, der opstår, når man langt om længe får muligheden for at skabe sin egen personlige identitet”.

“Jeg er altid interesseret i det mytiske perspektiv. I mit eget liv, i verden og historisk. Hvilke kræfter er det, der udfolder sig her? Er det en historie om et opgør med fortiden, en mulighed for at lære at elske, eller er det tragedien om den magtsyge?

Som centrum i min praksis er de reproduktive rettigheder – hvem har ret til at bestemme over livet? Det handler om ret til egen krop, det handler om kønssyn, om stat og individ, om familiestrukturer, om arbejdskraft og arbejdsmarked, om kolonialisme og kapital, om kærlighed, liv og død.

I mit arbejde vil jeg skabe nye billeder, i håbet om at skabe nye drømme. Helt konkret ønsker jeg at påvirke søvnens land og komme i kontakt med det kollektive ubevidste. Jeg tror ikke, vi kan undgå de arketyper, der bebor os og strukturerer vores opfattelse af virkeligheden. Men jeg tror, at de langsomt kan flyttes og dermed ændres.

Skønhed er vigtig for mig, skønheden er det, der lokker mig tilbage til verden. Skønhed forfører, hvilket er en af grundene til, at den er så ilde set – pludselig er man faldet i”.

“Hvad der optager mig som kunstner er selvfølgelig, ligesom hvad der optager mig i mit liv, noget der er i konstant udvikling. Jeg synes altid, det er svært at svare på, fordi det føles som om det på en eller anden måde rummer hele ens verdenssyn, hvad der sker ude i verden, og hvad der sker inde i mig selv.

Jeg arbejder ofte ud fra, hvad jeg føler – hvad jeg har brug for at se og tale om. I en lang periode har det været et behov for at arbejde med narrativer og omskrivninger af narrativer. Fortællinger om opstand, oprør, håb, svigt. En lyst til at brænde det hele ned (næsten) og starte forfra.
Lige nu føler jeg også et behov for at arbejde med sorg.

Jeg er generelt både som kunstner og som person, optaget af hierarkier – og er også generelt imod dem. Jeg er optaget af, hvordan man kan gøre modstand, af alternative verdener, af hvordan fantasien kan sætte os fri, hvordan det kan skabe glæde, omsorg, fællesskab, men også en nysgerrighed på hvilke problemer, der kunne opstå i alternativerne. Jeg har set meget til myter, religion, eventyr (gamle såvel som nye), og på hvad budskaberne har været i de fortællinger. Hvem er hovedpersonerne, hvem er ’de gode’, hvem er ’de onde’, hvem bliver fejret, hvordan opfører de sig, og hvad betyder det for, hvordan verden ser ud i dag?

Så det er altså noget med at se frem og tilbage, for og imod, både og, og så at prøve at flette det sammen i denne her grød af referencer og stemninger.

Helt fysisk i værkerne er jeg interesseret i billeder, i scener, i stemninger, i taktile, omsluttende, overbevisende rum.

Jeg er optaget af de iboende historier og karakteristika, der er i objekter, fundne såvel som skabte, og alle de referencer og det liv, der findes i konkrete materialer. Hvordan er de produceret, hvad er deres tradition? F.eks. har jeg i de seneste år været optaget af tekstil- og vævehistoriens tætte forbindelse med modstand, køns- og klassekamp.

Der er så mange historier allerede bare i objekterne og materialerne – og hvad sker der, når de får tøj og smykker på, når de står i et moselandskab, når de får små ansigter? Hvilke historier fortæller de så?

Jeg søger at bearbejde mine håb, længsler og sorger gennem mit kunstneriske arbejde og skabe rum, der kan transportere mig selv og andre til andre omstændigheder og vilkår. Værkoplevelsen handler for mig om fortællinger, følelser og sanser, hvor jeg forsøger at arbejde med integrationen af det ikke-verbale rum, det magiske, for at komme frem til noget, jeg ikke engang helt selv ved, hvad er endnu”.

“Jeg arbejder primært med skulptur og installation og med et udtryk, der trækker på min grønlandske oprindelse.

Mine værker spænder fra skulpturelle fortolkninger af traditionelle inuit-artefakter – eksempelvis den klassiske tupilak figur – til en repræsentation af importerede, massefremstillede genstande fra Grønland, der viser den vestlige kulturs klassiske ikonografi og indflydelse.

Alle disse objekter afspejler nogle større historiske, sociale og kulturelle betydninger”.