Hvad kan mediebranchen lære af en konceptkunstner?
Thierry Geoffrey alias Colonel deltager som huskunstner på Fagfestival for journalister.

Thierry Geoffrey alias Colonel deltager som huskunstner på Fagfestival for journalister.
info
Som Fagfestivalens enfant terrible træder Colonel i karakter som kunstnerisk mediekritiker. Han vil kommentere på, hvad der debatteres på festivalen ud fra en kunstners synspunkt. Colonel vil også lede journalisters opmærksomhed hen på, at der er andre researchmetoder end dem, der til dagligt bliver brugt i redaktionslokalerne.
Colonel vil benytte sig af den aktuelle, daglige nyhedsstrøm, ændre den og sætte nyhederne ind i en anden kontekst. ”Jeg vil demonstrere, hvordan en kunstner arbejder og fortælle journalister, at der er andre måder at lave research på”, siger han.
”Jeg bruger min følsomhed, intuition og følelser i mit arbejde som kunstner, og journalister bruger andre metoder i deres arbejder. Jeg vil gerne promovere et mere poetisk niveau og skabe en forbindelse mellem journalister og kunstnere. På en vis måde kan man sige, at jeg gerne vil have, at vi bliver venner,” griner Colonel.