I et visualiseret ’ingenmandsland’

I forlængelse af Galleri Images fotoudstilling In Between / In Transit blev seminaret Translating Transience afholdt under Art Weekend Aarhus ’16. Kunstnerne var tilstede for at tale om deres individuelle oplevelser af at befinde sig i en ustabil tilstand – nationalt såvel som kulturelt – og hvordan sådan en tilstand gengives i et fotografi.

Hvordan kan tilværelsen som flygtning formidles? Denne formløse eksistens, som migration og statsløshed kan være for mennesket; Hvordan kan den skildres i billeder?

Det var disse spørgsmål, som var udgangspunktet, da seminaret Translating Transience blev afholdt på Galleri Image den 29. maj i forbindelse med udstillingen In Between / In Transit. Deltagerne var udstillingens kurator Peggy Sue Amison og fire af de fem kunstnere George Awde, Stefanie Zofia Schulz, Omar Imam og Tanya Habjouqa.

Det grænseoverskridende
Peggy Sue Amison lagde ud med at introducere seminarets tema. Det gjorde hun med en personlig historie, om dengang hun flyttede fra Irland til Dubai. Her oplevede hun, hvordan relokalisering kan føles angstfyldt og omvæltende, og det har for hende sat perspektiv på fortællingen om den strøm af tusindvis af mennesker, som i disse år flygter fra deres hjemlande af nødvendighed – udelukkende med ønsket om at undslippe krig og svære livsvilkår.

Amerikansk-libanesiske George Awde præsenterede herefter sine værker. En række portrætter af drenge og mænd, der i en intim skildring af mandlige bekendtskaber fra Beirut fremhæver spørgsmålet om maskulinitet og familiestrukturer som ustadige idékonstruktioner. Ved at følge de samme drenge og mænd i gennem flere år har Awde fået et personligt forhold til sine billeders subjekter, hvilket udspiller sig som en naturlig progression på en række af fotografierne.

Flere af Awdes billeder, som er optaget i udkanten af Beirut by, fokuserer også på ’det overskridende’ som undersøgende kunstnerisk felt. Ifølge Awde har det åbne rum mulighed for at udviske grænser – både kønslige, sociale og identiteter.

Ventepositioner
Tanya Hobjouqa har på tilsvarende vis arbejdet personligt med de skildrede kvinder i sine fotografier fra de palæstinensiske landområder. Hendes fotoværker bevæger sig inden for en både journalistisk og kunstnerisk genre, som møder hinanden i værkerne.

Omdrejningspunktet for fotoserien Tomorrow There Will Be Apricots er palæstinensiske kvinder, der fordriver langtrukne dage i deres lejligheder, mens deres mænd er taget afsted for at søge økonomisk lykke for familien. Både absurditeten og alvoren af den israelsk-pælestinensisk konflikt giver genklang i selve portrætteringen af de slørklædte kvinder, som er bragt i en tidsubestemt venteposition.

Til sammenligning har fotograf og filmskaber Omar Imam rettet sit fokus mod syriske flygtninges livsvilkår i nogle sort-hvide fotos fra en teltlejr. I en kombination af tekst og billede stiller Imam skarpt på den statsløse, syriske borgers tilværelse og blander surrealisme med en virkelighedsnær afbildning af migrantsituationen.

Ved seminaret viste Omar Imam denne film om tilblivelsen af sin fotoserie Live, Love, Refugee.

Med sin billedserie Duldung – Tolerance viser Stefanie Zofia Schulz også øjebliksbilleder af mennesker i venteposition – fra en af Tysklands største flygtningelejre. Som titlen understreger, er de portrætterede personer på tålt ophold – deres ansøgninger om asyl er blevet afvist, de befinder sig i en limbo-tilstand og skal snart begive sig videre mod en usikker fremtid.

Flygtighedens vedvarende nærvær
Ved seminaret krystalliserede det sig, at en dobbelttydige tolkning af ’forgængelighed’ er udgangspunktet for en række af de udstillede værker. Kunstnerne er ikke kun konkrete i deres skildring af flygtningesituationen (folkestrømninger, der krydser landegrænser), men forsøger også at vise de menneskelige og følelsesmæssige udfordringer, som er på spil. For eksempel skildres en teltlejr ikke blot som et transitsted, det er også et sted, hvor der sættes spørgsmålstegn ved national og social identitet: Er identitet en uforanderlig essens?

Flere af kunstnerne fremhæver, at værkerne ikke er reportagebilleder. Tanya Habjouqas taler for eksempel om ’kollaborativ portrætkunst’: et begreb, der definerer forholdet mellem fotografen og de skildrede individer. Frem for en klart optrukket rollefordeling er fotografernes forhold til de medvirkende præget af gensidig interaktion. En holdning og tilgang til den fotografiske portrætpraksis, som både Schulz og Awde nikker genkendende til: Det er den personlige relation, der er indgangsvinklen til værkerne, fortæller de.

Seminaret Translating Transience introducerede det flygtige med udgangspunkt i kunstnernes personlige erfaringer, men perspektiverede også til den aktuelle politiske flygtningesituation i Europa. Spørgsmålet om de identitetsmæssige udfordringer, der kan opstå i rodløshedens rammesætning, blev italesat, og eftermiddagens samtale inspirerede til videre funderinger over statsløshed som emne, og hvad det præcis vil sige at befinde sig i et limbo – følelsesmæssigt og kulturelt.