Idyl på Turku Biennalen

Turku Biennalen er en international udstilling af samtidskunst i Finland. I år er 18 kunstnere fra de 5 nordiske lande inviteret til at præsentere nye værker ud fra temaet, idyl. De danske deltagere er Søren Thilo Funder, Stine Marie Jacobsen og Heidi Hove, som er blevet inviteret af den danske kurator og kunstner Ellen Friis. Stedet er Museum of History & Contemporary Art – Aboa Vetus & Ars Nova i Turku.

Heidi Hove er inspireret af fortiden – af de arkæologiske fragmenter i Aboa Vetus og to barndomsminder. En er et stykke glasskår fra haven, som sårede hendes fod. Den anden handler om hendes morfar, en landmand, som har samlet alle de sten, han har fundet på marken. I sin installation på biennalen, udstiller Hove glasskår og porcelænsstykker fra barndomshaven – nogle sidestillet med designeres visioner af originalerne. En anden del af hendes installation er et fotografi af morfarens sten-monument kombineret med en stor kampsten derfra.

“Hvis idyl er en mønt, står ordet gæld indgraveret på bagsiden”, siger Søren Thilo Funder om sit bidrag til biennalen – et videoværk, som er en renactment af en dokumentarisk optagelse fra 1949, hvor en terapeut planter et traumatisk skyldkompleks i en patient under hypnose. Skyld holder samfundet sammen gennem finansielle institutioner og et internaliseret erstatningsansvar: At være borger er at stå i gæld.

Stine Marie Jacobsen har udspurgt tilfældige forbipasserende om deres personlige idyl. Resultatet blev et antal polariserede, politiske visioner. Men ’no man is an island’, og det ideelle samfund er et kompromis, der forhandles frem. I sit video-værk til biennalen har hun ladet en lille gruppe fremmede sammenspinde en idyllisk fortælling med inspiration fra forhistoriske, orale traditioner.
Lyden af denne performance blev redigeret af musikeren Nis Bysted fra Thulebasen og videoen er redigeret følgende lyden. Projektet er et Exquisite Corpse og flere versioner vil blive lavet af Jacobsens version under udstillingen af bl.a. den amerikanske kunstner Phillip Stearns og irske kunstner Doireann O’Malley.

Tekst på skilt: In the years from 1950 – 1997 my grandfather gathered a lot of stones from the fields around his farm in Denmark. The stones were a great burden and prevented him from cultivating the land. With extreme difficulty hundreds of stones of various sizes were removed from the fields.

Tekst på skilt: In 1983 my family and I moved into a house on the countryside. One day I stepped on a large shard of glass while playing in the garden. I didn’t realize what had happened until I noticed the bloody footprints behind me in the house. When I discovered the glass shard in my foot, the pain became unbearable. We found that the previous owners had used the garden as a dump and it was filled with broken glass and porcelain – restricting our play in the garden thereafter.