Ild og trommespil
Halfmachine har bygget en ildspyende landsby, der samler gæsterne på Roskilde Festival omkring trommerne.

Halfmachine har bygget en ildspyende landsby, der samler gæsterne på Roskilde Festival omkring trommerne.
info
Festivalens stammefællesskab
Ideen bag landsbyen har to inspirationskilder. Den ene kommer fra drømmen om den ideale urlandsby, hvor menneskene skaber fællesskab ved at samle sig omkring bålet og udveksle historier og myter. Den anden kommer fra Roskilde Festivalen selv. Når man i de sene nattetimer bevæger sig rundt på festivalpladsen, kan man høre hypnotiske jungletrommer fra alle retninger, idet festivalgæsterne har en forkærlighed for at slå på skraldespande, stole, borde og andet brugbart til at frembringe tranceskabende rytmer.

Jungletrommer
Rundt omkring en høj metalkonstruktion har kunstnergruppen nedgravet store hvide plastickuber. Kuberne har indbygget lys og mikrofoner, der ud over at være tilsluttet forstærkere og højtalere er tilsluttet et computersystem, der måler styrken og intensiteten i trommerytmerne. Når der trommes på kuberne forstærkes rytmerne ud gennem højtalerne, og når der trommes på alle kuberne bliver lyden infernalsk – som lydene fra afrikanske stammelandsbyer i gamle Tarzan-film.
Rytmeorgasme
Halfmachine udnytter gruppe-trommespillets lovmæssighed – når flere mennesker trommer i samme rytme vil trommespillet uvilkårligt bevæge sig mod et klimaks, et orgiastisk højdepunkt der forløser alle opsparede kræfter. Denne rytmeorgasme bliver i Eksplosionslandsbyen sat i system og forstærket gennem det tilknyttede computersystem, der står i forbindelse med en høj metalkonstruktion. Når festivalgæsterne når til klimaks udskyder metaltårnet en fem meter høj ildkugle mod himlen.


Trance og klimaks
Om natten er dette en spektakulær oplevelse: flokke af mennesker, der er dybt optaget af at tromme, de hvide lysende kuber, der ligger spredt ud over området og den buldrende trommelyd, der brager ud over festivalpladsen. Det får det til at sitre i kroppen, mens baslydene fra trommerne sætter brystkassen i vibrationer. Selv som tilskuer bliver man grebet af forestillingen. Man rocker med i en stadig hurtigere og højere rytme, indtil spændingen ikke kan blive mere intens. Og så kommer det. I et brag sender metaltårnet en ildkugle mod nattehimlen.
"Var det lige så godt for dig" hvisker man til sidemanden eller -kvinden, mens røgringen fra ildkuglen driver bort under sommernattehimlen som røgen efter den traditionelle cigaret efter samlejet.