Illuminerende lyskunst i Ørestaden

Torsdag d. 27 november åbnede Illumenarts i samarbejde med By & Havn juleværket Lysstjerner i Ørestad, hvor Hans E. Madsens lysprojekt Projekt Flydende Lys genopstod på Kay Fiskers Plads ved Ørestad Metrostation.

Arrangementet var i julens ånd gjort til en oplevelse for hele familien, og arrangørerne bag bød på underholdning, gløgg, kager, sild og snaps, der passende kunne indtages i de flydende lysstjerners skær. På denne vis stiller Hans E. Madsens installation af armaturer og neonrør også et fællesskab til skue, der som stjernerne i vandet brød med en våd vinteraftens kulde.

Bæredygtighed imellem elementer
Madsens flydende lysstjerner har tidligere været placeret på Universitetskanalen på Ørestaden, og ligesom her fungerer spejlinger fra såvel vandet som bygningerne i en form for visuel sammenkædning af arkitektur og kunst.

At værket nu gentages længere ude på Ørestaden synes ikke blot at bekræfte bæredygtigheden rent teknisk, men samtidig at pege på en homogenitet i forhold til lysstofrørenes samspil med moderne byggeri. De illuminerer netop beton- og glaslandskaber, hvor stjernerne og lyset fra dem gentages i en nærmest uendelig række af spejlinger – horisontalt såvel som vertikalt.

Ligesom nogle af Madsens tidligere værker placerer de tre enkle stjerner sig midt imellem noget – i dette tilfælde elementerne vand og luft – og synes nærmest svævende i deres enkle æstetik som flydende øer. Dermed bliver stjernebilledet også trukket helt ned på jorden, i mere end én forstand, og symboliserer meget effektivt en dobbelttematik, der vedrører menneskers generelle forhold til hinanden og Ørestadens specifikke æstetik.

At bevæge sig i rummet
Ørestaden er i en vis forstand en satellitby, hvor arkitekters stjernedrømme har forsøgt at gentænke, medtænke og udtænke menneskets levemønstre i arkitektoniske vidundere. Naboen til Kay Fiskers Plads, VM-bjerget, er blot ét berømt eksempel, og netop i denne byggeiver synes stjernerne unaturligt at være hevet ned fra himlen.
Metro-højbanen, der ubemandet (og ofte ubemærket) kører folk til og fra Ørestaden, forbinder disse punkter som en lysende energiudladning fra Københavns indre by.

Madsens værk fungerer som billede på den moderne storbys struktur, da det netop i sin svævende tilstand placerer sig imellem metroens og højhusenes spejlblanke glasfacader og lyser mellemrummet op.
Det skaber en spejling, som både afviser og viser indenfor i Ørestadens byrum. En problemstilling, der altså fungerer dobbelt, da den spejler det moderne menneskes ensomhed, men samtidig i stjernernes forbindelse til hinanden synes at række videre ud i det omgivende landskab – ind i kontorer, højbaner og arkitektoniske drømme, hvor gråheden sprænges af lyset.
Det er netop også stjernernes symbolske værdi og – kunne man sige – helt i julens ånd.

Det er på disse præmisser, at Madsens værk fungerer, da det netop leger med vores tanke om den moderne storbys ensomhed. Neonlysets klare indikation af modernitetens splittelse bliver virkeliggjort som et ufravigeligt vilkår for det moderne menneske, hvor dog også håbet formår at snige sig ind.

Et nyt byrum
At gøre Ørestaden til et vibrerende og kulturelt levende byrum er ikke noget, som gøres natten over. Dertil er udfordringerne med en nyskabt bydel simpelthen for store, men med initiativer som Lysstjerner i Ørestad åbnes byrummets potentiale, og det bliver spændende at følge udviklingen fremover.
Så forhåbentlig opnår man også flere af de interessante fællesskaber, der på indvielsesaftenen talte i nærheden af 250 mennesker med jule(neon)lys i øjnene.

Stjernerne lyser hele december, hvor man samtidig kan få mulighed for at besøge Under Vand, udstillingsstedet lige under Kay Fiskers Plads, som udover kunstnerværksteder også huser Hans E. Madsens lysværk Gløgg og fedt.