Involvering – en fest eller en kunst?
Nogle kunstværker vil gerne være en fest, men kikser. Nogle fester vil gerne involvere og lykkes samtidig med at give noget til tanken.
Nogle kunstværker vil gerne være en fest, men kikser. Nogle fester vil gerne involvere og lykkes samtidig med at give noget til tanken.
info
Da en kunstner for nyligt fejrede rundt var der fest, hvor hun havde en vis ambition om gæsternes deltagelse, det lykkedes, ikke mindst fordi musikken var i orden.
Egentlig havde jeg i denne sammenhæng slet ikke ventet et performancebidrag, men det blev klart, at DJ’en leverede et helstøbt koncept.
Som en kæledyrs-superhelt entrerede han festen iklædt tætsiddende, sølvglinsende spandex-heldragt og trusse med motiv af vandmelon, håret i høj hanekam og en intellektuel sort brille.
Hans 1973’er-anlæg blev placeret på en badering og herfra spillede han 7-tommers vinyler, det vil sige hans skulle skifte plade, for at spille den næste sang.
Se, det er godt gjort i disse tider, hvor vi kan have vanskeligt ved at tillade os pauser og hastigt zapper videre. Der kan nemlig kun være én sang på en 7-tommers. Derfor skulle Peter Bäcker, som DJ’en hedder, motivere hver enkelt sang.
Lige præcis den næste sang er helt fantastisk, fortæller han os. Sangene bindes sammen. Ligesom gode værker på velkuraterede kunstudstillinger. Som 1980ernes ungdoms Dj’s eller en kåd radiovært, talte Peter Bäcker forud for hvert nummer og pauserne blev – som havde han spillet live – gerne udfyldt med klapsalver fra dansegulvet. Selv dansede og mimede han selvfølgelig også med, i heftig ansigtsmimik og overdreven gestikuleren, som smittede.
En lille smule kunst
Musikken var fra 1980erne og meget glad. Hvis den var ked af det, så var det en melankolsk ulykkelig kærlighed med lækker syntheziser. De gode vibrationer spredte sig til de over hundrede gæster hvoraf cirka en trediedel var på dansegulvet det meste af festen.
Mange kunstværker vil gerne være en fest, men her var en fest, som måske også var en lille smule kunst.
Jeg tør i al fald næsten sige, at denne fest gav mig stof til tanken ligeå vel som den fest, Tino Sehgal skabte i et mørkt rum i Kassel denne sommer (se link for omtale). Peter Bäcker var modig, i sit fjollede kostume, sin generøsitet og sin insisteren på at levere den gode og glade musik.
Peter Bäcker har også været DJ ved fester som del af dOCUMENTA (13). Han opfatter sig vist nok ikke som kunstner, men han har en omtanke og kan – i højere grad end så megen anden aktuel performancekunst – skabe ægte deltagelse.