Jakob Kudsk Steensen digitaliserer sumpen – og genopfører den i storslået museumspræsentation

I sin installation Berl-Berl på ARoS tager Jakob Kudsk Steensen afsæt i et uddøende sumpområde, idet han genopliver det virtuelt. Og her mødes så de forhistoriske landskaber med vores vågnende bevidsthed om klimakrisen såvel som forestillinger om mulige teknologiske fremtidsscenarier. Det er overvældende!

Det mest slående er, hvor sanseligt, det hele er. Jakob Kudsk Steensens omfattende installation på ARoS er milevidt fra det taktile, håndværksbårne kunstværk, men genereret gennem digitale, maskinelle processer. Ikke desto mindre taler værket ganske umiddelbart til alle sanser og virker på ingen måder fortænkt eller drænet af konceptuel drøvtyggeri, selvom værket er resultatet af en virkelig nørdet og mangefacetteret process.

På store skærme folder en computeranimeret sump sig ud indhyllet i et omsluttende lydunivers. I en konstant flydende billedstrøm føres vi gennem detaljerede miljøer med vand og mudrede skrænter, skærmplanter, mos, bregner, gigantiske trærødder, fluorescerende svampekolonier, vandplanter, insekter, slanger – og en salamander med et rødt mønster på bugen.…

Som var vi i et computerspil drejer perspektivet rundt og rundt og op og ned, altimens detaljer fra den største skærm, der fremstår som sumpens center, forgrener sig ud på de omkringliggende skærme såvel i udstillingsrummet som i foyeren udenfor.

En på opleveren

Visuelt veksler det fra hyperskarpe og ekstremt detaljerede billeder til pointillistiske eller syrede opløsninger, og overalt er man indsvøbt i et lydunivers, der ændrer nuancer og intensitet alt efter, hvor man befinder sig i rummene. Ekstremt gennemført og visuelt og lydligt overvældende. Man får virkelig en på opleveren. Men samtidig er det også en installation, man har lyst til at blive i længe, falde til ro, dvæle og vegetere i.

Værket bærer titlen Berl-Berl, som på gammelt slavisk betyder sump, og har de fortidige vådområder, Berlin er rejst ovenpå, som tematisk afsæt. I skabelsen af værket har kunstneren brugt måneder på feltarbejde i et af de vådområder omkring den tyske hovedstad, der er tilbage. Her har han makro-fotograferet planter og dyr fra alle tænkelige vinkler og brugt billederne som byggeklodser i et 3D-grafikprogram til at skabe denne storslåede, virtuelle 3D-verden.

Et kollektivt værk

En sådan kraftpræstation skabes ikke solo. Kudsk Steensen har arbejdet sammen med naturhistorikere, og været i arkiverne i Berlins naturhistoriske museum, hvorfra han har hentet materiale, som er vævet ind i værket.

Lydkomposition og -design er skabt i samarbejde med Matt McCorkle og Lugh O’Neill med bidrag af den eksperimenterende musiker ARCA, hvis sang – inspireret af gamle slaviske og animistiske sange om sumpen – er vævet sammen med realoptagelser af sumpenes fugle og padder.
Selv en digter er med i projektet: man hører digte blive læst op på vej ned af spiraltrappen til udstillingen.

Kudsk Steensens værker bliver i det hele taget til som en slags kollektivproduktioner, hvor forskellige fagkapaciteter inden for spildesign, biologi, lyd, musik, litteratur, historie bidrager med specialviden og -håndværk – og har en vis frihed til at farve projektet, som Kudsk-Steensen redegjorde for i et interview på kunsten.nu.

Interesse for det, der ikke mere er

Udstillingen er altså groet ud af et omfattende rodnet af research, vidensdeling og genfortolkninger, og det kan man så dykke ned i udstillingens katalog, hvis man ønsker det.

Men man kan også bare flyde ned i værkets umiddelbare manifestation i udstillingssalene på museet, opleve den ‘kunstige natur’ og reflektere over, hvad meningen er med at digitalisere en sump og genopføre den på museet?

Kudsk Steensen har tidligere skabt genopførelser, så kunstneren har en en interesse for det, der ikke mere er her i verden. I udstillingen Re-animated på Tranen genoplivede han eksempelvis digitalt en uddød fugl og lod den svæve rundt i en computersimulation af fuglens hjemsted – en Stillehavsø.

Berl-Berl er på samme måde en meditativ refleksion over såvel naturgrundlagets forvandling som den teknovidenskabelige udvikling. Menneskets accelererende og avancerede beherskelse af naturen har sat gang i processer, som nu synes ustyrlige. Vi er igang med, hvad forskerne kalder den sjette masseuddøen, siden dinosaurerne forsvandt for 66 millioner år siden. Det aspekt ligger et eller andet sted som et bagtæppe for installationen.

Samtidig kan vi fra vores spinkle ståsted i historiens udspændte flow – i det minimale nu, der er vores – kun gisne om, hvad det teknologiske brøl påkalder i fremtiden. Herfra hvor vi står, er der tilsyneladende både frygten for ekspanderende, fatale klimakatastrofer og håbet om teknologisk genopstandelse.

Mærk tiden!

Og det er vel netop i dette uhyre komplekse og uoverskuelige terræn, Jakob Kudsk Steensen bevæger sig med sin kunstinstallation.

På en måde kan man næsten berøre tiden i udstillingen. Forskellige tider ligger i lag. Både de forhistoriske landskaber i form af de store, nu drænede, sumpområder, vor tids ‘pludselige’ opmærksomhed på klimakrise samt mulige teknologiske fremtidsscenarier. Og vel at mærke ikke blot som en flad, konceptuel ide, men som et levende sanseligt miljø man kan opholde sig i.

Sumpen som konkret naturfænomen er i sig selv et vildt komplekst økosystem, hvor alt indvirker på hinanden på uoverskuelige og morfende måder. Kunstneren har fordybet sig i denne kompleksitet og videregiver den nu til os, som en påmindelse om, at for at sanse verden i al sin mangfoldighed kræver det, at vi sætter pulsen lavere. Faktisk mærker verden, som det hedder med en kliché. Tænk sig, at man kan/skal gå på museum, for at opdage det!

Bagvendt natur?

Den virtuelle omvej kan virke bagvendt, måske ligefrem ‘forkert’. Er det ikke begrædeligt, at flere og flere forsvinder i længere og længere tid ind i virtuelle universer? Skal vi vænne os til, at ‘natur’ kun eksisterer som uhåndgribelige skyer af nuller og et’ere?

Måske, men for det første, ved vi jo godt, at naturen ikke forsvinder – mennesket måske, men naturen? Nix!

For det andet er den digitale sump i form af post-internettets virtuelle sfærer også et faktum, og vi lever i det dagligt Og denne ‘sump’ er i sig selv sammenlignelig med naturfænomenets uoverskuelige og komplekse økosystem.

Jakob Kudsk Steensen viser måske netop håndgribelige forbindelseslinjer mellem fordybelsen i den konkrete og den digitale natur? I hvert fald bliver man i Berl-Berl opmærksom på, at outputtet af de uoverskuelige mængder nuller og et’ere sanses med hele udtrækket af det hyperkomplekse, menneskelige sanseapparat.