Kan de unge ikke nås?

På fredag indledes Art Copenhagen med en debat, der griberned i en tendens, der muligvis kommer til at præge fremtidens danske billedkunstverdeni temmelig negativ grad. Det handler om vore yngste kulturforbrugere og-interesserede og deres forhold – eller manglen på samme – til billedkunsten.

Realiteterne er, at billedkunsten er prioriteret væk iuddannelsesinstitutionerne og meget få bliver eksponeret for en egentlig fagligintroduktion til faget.

Nytænkning på museerne
Museerne synes at tænke nyt i formidlingen til de ungemed tiltag som U.L.K. (Unges Laboratorier for Kunst) på Statens Museum for Kunstog fx. de billedkunstneriske grundkurser (BGK) for unge på Arken i Ishøj og Jens Nielsen og OliviaHolm-Møller Museet i Holstebro.Men det er nogle af de få positive historier.

Spørgsmålet er om vi i realiteten erved at tabe en hel generation på jorden? 

Et gennemhullet uddannelsessystem
Bkf (Billedkunstnernes Forbund) skriver blandt andet i deresprogramskrift, Kunstpolitik til tiden fra2010:

“Selvom billeder i stadig højere grad præger børns ogunges hverdag, er undervisningen i billedkunst blevet voldsomt nedprioriteret idet danske uddannelsessystem de senere år. Danske børn og unge møder ikke nærså megen billedkunst i løbet af deres skolegang som deres svenske, norske ogfinske jævnaldrende. Det er uholdbart – og hænger slet ikke sammen med deerklærede politiske målsætninger om, at Danmark skal satse på sit kreativepotentiale for at klare konkurrencen i det globale vidensamfund,” lyderdet.

Desuden er antallet af lærerstuderende, der vælgerbilledkunst som linjefag på lærerseminarerne, stærkt reduceret efter denseneste reform af læreruddannelsen (2007). Endelig har gymnasiereformenafskaffet billedkunst som obligatorisk fag og reduceret det til et valgfag,hvilket betyder, at tre ud af fire billedkunsthold på landets almene gymnasierer nedlagt, efter gymnasiereformen blev gennemført i 2005.

Forbundets stille konklusion er trist:

“Udviklingen er bekymrende. Det politiske signal er, atbilledkunst er et småbørnsfag. Og tilbage står, at den mulighed for fordybelse ogeksperimenter, som ligger i den kunstneriske praksis, stort set er fjernet frauddannelsessystemet i dag, hvor alt skal kunne måles og vejes i forhold tilinternationale standarder, karaktergivning og fastlåste fagligheder.”

En udvikling mod det værre
I foråret lavede forskningscenteret DREAM (Danish ResearchCentre on Education and Advanced Media Materials) en undersøgelse i samarbejdemed analysebureauet Epinion, der lagde nogle tal på bordet om kring de 13-23åriges forhold til museerne.

Udover at det kun er 15 procent, der kommer på museerne afegen lyst, så er en anden konklusion at museerne ikke indgår som en naturligdel af de unges kulturelle horisont og aktiviteter.

Derudover viser undersøgelsen at jo ældrere de unge bliver,jo værre står det til.

Tendenserne peger på en dunkel fremtid og nogle storeudfordringer for institutionerne, fagorganisationerne og kunstpolitikken.

KOM OG DELTAG I DEBATTEN!