Konference om kunstens deltagerbaserede strategier
Som en del af konferencen RETHINK Participatory Cultural Citizenship på Aarhus Universitet inviterer Aarhus Billedkunstcenter til foredrag og workshops omkring kunstens evne til at skabe deltagelse i det offentlige rum.
Som en del af konferencen RETHINK Participatory Cultural Citizenship på Aarhus Universitet inviterer Aarhus Billedkunstcenter til foredrag og workshops omkring kunstens evne til at skabe deltagelse i det offentlige rum.
I samarbejde med forskellige partnere vil Aarhus Billedkunstncenter afholde en række arrangementer og projekter, der over de næste år skal undersøge kunstens rolle i det offentlige rum med et specielt blik på deltagerbaserede strategier. Initiativet sker på baggrund af et stigende fokus på borgere som kulkturelle medproducenter.
Konference om deltagerbaserede strategier
Under titlen Art and Participatory Strategies afholdes en konference på Godsbanen fredag den 15. november 2013 kl. 10.30-17.30.
Her vil der være paneldebat og workshops med den polske kunstner og forsker Agnieszka Wolodzko og den tyske kunstner og medlem af kunstnerkollektivet KUNSTrePUBLIK Matthias Einhoff.
Herudover vil Adria Florea and Anja Raithel fra Aarhus Billedkunstcenter præsentere centrets aktuelle projekt Fra Godsbanen til Gellerup.
Find det fulde program for paneldebatten og for workshopforløbet her. Konferencen er offentlig, men workshopforløbet kræver motiveret tilmelding via: godsbanengellerup@gmail.com.
Som optakt til konferencen afholder Aarhus Billedkunstcenter i samarbejde med Aarhus Litteraturcenter og 365 tekster et heldagsseminar onsdag den 13. november 2013 kl 10-21.30.
Under titlen Tekst og billedkunst i offentlige rum – digte i marmor og sociologiske strejftog vil forfatter Morten Søndergaard og billedkunstner Lise Skou stå for dagens foredrag og workshops.
Foredrag og Workshops vil diskutere strategier for kunstprojekter i det offentlige rum med fokus på borgerdeltagelse. Sigtet er at give kunstnere indblik og redskaber til at arbejde med deres kunstneriske praksis i nye formater eller i form af borgerinddragende projekter.
Fakta
Art and Participatory Strategies
15 nov 2013
Morten Søndergaard, Lise Skou, Matthias Einhoff, Agnieszka Wolodzko
Godsbanen Se kort og tider
Fakta
Konferencen den 15. november på Godsbanen er en del af konferencen Participatory Cultural Citizenship, der finder sted på Aarhus Universitet imellem 14-16 november.
Til det overordnede projekt er der inviteret danske og internationale forskere, kunstnere og kulturelle aktivister til at udforske og diskutere det politiske, sociale og kunstneriske potentiale ved processer og produktion, der faciliteres af brugerne selv, DIY og entreprenuership i forhold til blandt andet byplanlægning.
RETHINK Participatory Cultural Citizenship er støttet af Aarhus Kulturhovedstad 2017 og Aarhus Kommune.