Kosmiske stenbryster

Tabita Rezaires kunstneriske undersøgelse af vestafrikanske stencirkler er tematisk dyb og visuelt fængende trods sin krævende form i længde og opsætning i udstillingen Mamelles Ancestrales på Den Frie.
Det kryptagtige udstillingslokale nede under den i sig selv særprægede og ganske kultisk udseende Frie Udstillingsbygning er en passende ramme for Tabita Rezaires videoinstallation. For det handler om gådefulde fortidslevn og overleverede myter overfor videnskab og menneskets forhold til kosmos før og nu i den 45 minutter lange filmmontage og installation med titlen Mamelles Ancestrales, der betyder noget a la ‘forfædrenes bryster’.

Det hele udfolder sig omkring cirkler af opretstående stenstøtter, der i stort antal er fundet i den vestafrikanske Senegambia-region. Stenene står tilbage som gådefulde efterladenskaber af en ukendt kultur fra det 7. til det 16. århundrede, hvor de ifølge arkæologernes gisninger var rejst som byer for de døde og måske som observatorier for sol og stjerner. Senere har stencirklerne været omgærdet af sagn og betydning i folketroen og spiller også en markant rolle i det moderne Senegal og Gambias markering af en kulturel identitet.

Et landskab af sten og myter

Det er dette terræn af sten i landskabet og lag af tillagt betydning, som Rezaires videofortælling undersøger. Forud har kunstneren organiseret en hel ekspedition rundt i stencirklernes land med forskellige fag- og lægfolk med interesse i de gådefulde sten. Resultatet præsenteres i en lang række udsagn af disse forskellige personer, som igennem det lange filmforløb danner en samlet fortælling om dels stencirklernes arkæologiske betydning og blotte eksistens, som nok er ukendt for de fleste af os, og dels det vidtrækkende system af mening, som de i dag spiller ind i.

Centralt står en stærk bevidsthed om forbindelsen til forfædrene, men også at denne er åben og ubeskrevet, da der er så lidt, man i dag ved. Det fremgår ligeledes, at den lokale historie har været domineret af kolonialiseringen, som man fortsat søger et alternativ til.

Budskabet synes at være, at man må forene nutidens verden med stemmerne fra fortiden, som det i øvrigt også sker i værkets visuelle forening af digitale billeder, gamle objekter og overleverede fortællinger.

Spekulativ afrofuturisme

Et mere spekulativt element kommer på banen med en gentagende sammentænkning af de gamle sten og rumalderens erobring af himmelrummet. Dette rækker ud i afrofuturismens særlige territorie: en kulturel bevægelse særligt synlig i de seneste år, som søger en ny forbindelse imellem science fiction og fælles-afrikansk identitet. Afrikanere i eksil har nærmest været henvist til en anden planet, men kulturen besidder også en særlig kosmisk styrke, hvis tid ifølge afrofuturismen vil komme i fremtiden.

Denne betydning kommer særligt til syne i værkets billedside, hvor billeder af jorden i rummet, rumskibe og hele galakser krydsklippes med den traditionelle afrikanske kulturs symboler. En side af værket, der dog er mindre overbevisende i sin turnering af vel klichéfulde billeder.

Den kosmiske tematik og den kunstneriske undersøgende af et særpræget fænomen med filmen som hovedmedie bærer en vis lighed med Anton Vidokles værker om den russiske kosmisme, som i år kunne opleves på Tranen i Hellerup. Kosmisme indgår også som central del af et tematisk udstillingsprogram på Den Frie senere i år, som denne udstilling må siges at pege fint frem mod.

Et interessant værk for den standhaftige beskuer

Mamelles Ancestrales er en kompleks sag, der har meget at overlevere til sin beskuer. Opsætningen med filmen projekteret ned på gulvet og en cirkel af stenstøtter sat op rundt omkring er visuelt vellykket, men noget krævende for publikumsoplevelsen, da man skal stå og kigge ned i værkets samfulde tre kvarter.

Det havde været interessant at få formidlet noget mere om værkets tilblivelse på ekspeditionen og eventuelt en god gammeldags museumspædagogisk håndsrækning i kort og plancher til at forstå stenene og deres kontekst i den ”Senegambiske” region (som der med indforstået selvfølgelighed refereres til i udstillingsteksten).

Allerbedst havde det været med et større udvalg af Rezaires værker, så man kan se det store og reflekterede tematiske spænd udtrykt i andre værker og få et større overblik over kunstnerens sprælske og alligevel dybt koncentrerede virke.