I kritisk nærkontakt med landskabet

Vejen Kunstmuseum danner rammen om den retrospektive udstilling: Camilla Berner – art & nature – 24 fortællinger, hvor vi drager med en markant dansk kunstner ud i det udvidede æstetiske felt og vores gennemkultiverede natur. Men i stedet for at lægge vægt på de lokale møder, og særligt de økonomiske og politiske agendaer, som Camilla Berners projekter trækker op til overfladen, er der lagt et lidt tungt fokus på objekterne og værkernes æstetiske kvaliteter.

Vejen Kunstmuseum, som skræver over en broget samling af såvel kultur- som kunsthistorisk herkomst, synes oplagt for en kunstner, der opererer i det såkaldte udvidede æstetiske felt. For Berners praksis trækker på såvel naturvidenskabelige, antropologiske, arkæologiske og kunstæstetiske metoder og greb. På den facon etablerer hendes værker et forhold mellem viden og følelser over for repræsentation og præsentation.

Kunsthistoriske rødder
Berners stedsspecifikke naturkunst har rødder i værker af Alan Sonfist, der allerede i 1970erne arbejdede med det urbane landskab i New York City, og hos en række andre kunstnere, hvoraf mange i 1990erne problematiserede identitet overfor magt og kapital gennem interventioner, appropriationer, performative og æstetiske indgreb i det offentlige rum.

Flere af disse deltog i den skelsættende Documenta 10 udstilling i 1997 med temaet ’POLITICS’: Gordon Matta-Clark, Robert Smithson, Vito Acconci, Hans Haacke og Fischli & Weise. Her vakte Franciska Weinberger, der tematiserede migration ved at plante vilde blomster fra forskellige europæiske lande i jernbanesporet på Kassel banegård, særlig genklang hos Berner, som også henter inspiration hos Janet Cardiff, Sophie Calle og Mark Dion i forhold til, hvordan hun præsenterer sine værker.

Intimitet og forhandling
I forbindelse med kortlægning og systematisering af verdenen spiller navngivning, arkivering og registrering en central rolle i kunstnerens arbejde med at konkretisere og anskueliggøre viden om et sted. Denne metode er udfoldet i 24 specifikke områder, der, med dens møjsommelighed, præcision og intime kontakt med et områdes konkrete flora, fauna, jordbund, sten og mineraler i kombinationen med en lige så intim(iderende) konfrontation med stedets officielle og uofficielle interessenter, deres adfærd og efterladenskaber, danner den komplekse og fascinerende baggrund for Camilla Berners kunst.

Modeller
Selve udforskningen af stederne og interaktionen med deres planter, dyr og mennesker er svært at få øje på i udstillingen. I stedet må vi fordybe os i modellerne, som kunstneren så flittigt betjener sig af, og som trods alt giver os en fornemmelse af, hvad der er på færde, og som tilbyder os et glimt ind i de mere uforudsigelige, intuitive kunstneriske processer, som er forbundet med de enkelte projekter.

Montre 24 er et overflødighedshorn af skitser, modeller, notesbøger, rekvisitter, fotos, materialer og objekter. Her kan vi knæle og bukke os foran det dukkehusagtige setup og lade øjet vandrer gennem det Bernerske univers. Vi møder en fin lille tændstikmodel af ’Dobbeltlandskab’, som kan ses på pladsen uden for museet. Flere af genstandene peger tilbage på dokumentationsfotos i udstillingen f.eks. modeller af forskellige gennemsigtige kompostbeholdere udviklet til Secret Garden III, som Berner udførte på Gl Holtegaard 2014. Et tørret eksempel af alm. ulvefod, en efterhånden sjælden plante, indsamlet i det ødelagte landskab ved Brunkulslejren i Søby, hvor den sammen med dværgfyr og gyvel er nogle af de pionerplanter der, som stortrives.

I udstillingen ses flotte farvefotografier af buketter med vilde græsser og blomster fra søbyområdet smukt arrangeret i den type pokal, Staten i sin tid belønnede de bønner, der opdyrkede den magre hedejord, med. Kombinationen af de vilde, ekskluderede planter og pokalen som et symbol for landbrugets sejer over den vilde danske natur er slående og eksemplarisk for Berners æstetiske iscenesættelse af et konfliktområde.

Et alternativt natursyn
Berner kredser i sine undersøgelser om naturen og den kulturelle skabelse af den. Hun blotlægger de synlige og usynlige strukturer, der er styrende for vores forhold til naturen, udtrykt gennem vores organisering og bearbejdning af naturen i haver og landskaber.

Særligt vores blinde pletter har hendes opmærksomhed og modsat videnskabsmanden, som efterstræber objektivitet, er hun interesseret i at åbne vore øjne for alternative natursyn og nye muligheder i forholdet mellem menneske og natur.

Landskabet afspejler et økonomirationale
Ukrudt og den vegetation, der er selvetablerende og selvsående i urbane miljøer er ofte objekt for Berners blik. Ukrudtet spejler den konflikt, vi befinder os i i forhold til naturen: Spørgsmålet om inklusion og eksklusion af planter og dyr. Vores længsel efter natur er nærværende, men vi er måske ikke bevidste om, at den matrice, vi betragter naturen igennem, er kulturel, og i den passer f.eks. ukrudtet ikke ind.

Forestillinger om den ’ægte danske natur’ er i virkeligheden billeder af et gennemkultiveret, afrettet og drænet landskab – vi opfatter firkantede markstykker med monokulturer af raps og hvede som en del af naturen: F.eks. den jyske hede, der naturligt ville springe i skov, hvis ikke den blev afgræsset og holdt nede af mennesker og deres husdyr. Det er spændingsfeltet mellem idealforestilling og virkelighed og undersøgelsen af forholdet mellem værdisætning og norm, som optager Camilla Berner.

Haven – et luksusanliggende
Også haven er et super kultiveret sted – som på mange måder er forskelligt fra landbrugslandskabets økonomirationale, fordi det er i haven, at det overflodsorienterede, lystfulde og æstetiserende blik for alvor kommer til udtryk. Haven er en luksusbeskæftigelse en hedonisme og flugt fra arbejdslivets monotone trædemølle.

Man kan sige, at Camilla Berner med nogle af sine haveprojekter forsøger at udvide det æstetiske rum således at de kulturelt ekskluderede planter også får en positiv plads i vores bevidsthed. Således er f.eks. Black Box Garden på en henliggende byggetomt på Amager et eksempel på et langstrakt og blidt insisterende ’empowerment- projekt’, som gennem ’det forhåndenværende søms princip’ skaber værdi af det tilsyneladende værdiløse.

Den gestus, som kunstneren er igangsætter af, viser stedets interessenter, at forandring, glæde og skønhed er mulig gennem ganske overkommelige handlinger, anerkendelse, ansvarlighed og omsorg.

Udstillingen savner energi
Jeg synes, udstillingen mangler energi og savner mere håndfaste vidnesbyrd om kunstnerens faktiske selvinvestering i de enkelte projekter. Ligesom også de konflikter, som opstår når forskellige rationaler ’clasher’, kunne kaste lys på hendes kunsts betydning og relative farlighed i samfundsdebatten: Berner balancerer med sin kunst og dens periodiske brug af civil ulydighed på en knivsæg.

De stærke modsætningsfyldte følelser i samspillet med økonomiske og politiske agendaer, som hendes projekter kan bringe op til overfladen, er næsten usynlige i udstillingen, som er indrettet med fokus på objekterne og værkernes æstetiske kvaliteter.

Jeg tænker, at den logik vel er ganske retfærdig og hæfter mig ved hjemmesidens formidlingsmæssige generøsitet, og at der har været en fin dialog med den lokale afdeling af Dansk Naturfredningsforening samt formodningen om, at de dage, hvor Camilla Berner selv har vist rundt i udstillingen, har været velbesøgte og gensidigt befrugtende.

Med kunstnerenes egne ord
Selv blev jeg virkelig inspireret og rørt over at læse bogen Black Box Garden, som er kunstnerens dagbog over sin intervention på byggetomten på Krøyers Plads på Christianshavn, hvor hun bor. Her formidler hun med indføling, ærlighed og tankevækkende refleksioner, hvad det vil sige at investere sig selv i alternative kunstneriske praksisformer.

Det er i sandhed opbyggelig læsning, som tilvejebringer den nødvendige refleksivitet og synliggør de forskellige niveauer af forhandling, som finder sted. Bogen leverer netop den detaljeringsgrad og intimitet, som er nødvendig for, at vi som beskuere kan få øje på os selv og de perspektiver, som museet i det retrospektive blik, ikke i tilstrækkelig grad formår at viderebringe.