Kunst man må klatre på
Nina Saunders, Tanja Raun og Eva Steen Christensen er kunstnerne bag tre kunstlegepladser for børn i København.
Nina Saunders, Tanja Raun og Eva Steen Christensen er kunstnerne bag tre kunstlegepladser for børn i København.
info
Nina Saunders legeplads i Østre Anlæg foran Statens Museum for Kunst indvies mandag den 9. november Kl. 16.30 af Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam.
Første kunstlegeplads i rækken er allerede klar til leg. Den er dekoreret af kunstneren Tanja Rau og ligger på Baldersgade på Nørrebro.
Den næste har Nina Saunders formgivet, og den åbner på mandag den 9. november på Østre Anlæg foran Statens Museum for Kunst.
Den sidste, på Blågårds Plads, skal stå klar i slutningen af december, og her er det kunstneren Eva Steen Christensen, der står bag.
Nina Saunders dagligstue i det fri
Kunstlegepladsen i Østre Anlæg er langt fra den klassiske legeplads med rutsjebane, vippedyr og klatrestativer, den er nemlig udformet som en dagligstue.
Som de fleste andre dagligstuer er her et fjernsyn, en sofa og et bord – men i Nina Saunders’ stue er tingene lidt anderledes.
Fjernsynet har ingen skærm – her kan børnene lave teater og fjernsyn for hinanden.
Sofaen er stor, rød og glinsende. Den slår et knæk på midten, og det ser ud som om den er flydende. Legepladsen er befolket af flere fugle, en kronhjort og andre sjove overraskelser.
Læs også: Nina Saunders udstiller møbeldyr på Horsens Kunstmuseum
Fakta
Tanja Rau, Nina Saunders, Eva Steen Christensen
Fakta
Kunstlegepladserne er et led i Københavns Kommunes legepladsprojekt Plads til Leg.
Teknik- og Miljøforvaltningen istandsætter fra 2008-2011 alle offentlige legepladser i byen. Der er afsat 16 millioner kroner til projektet om året.