Kunst mellem skruer og værktøj

Kulturforum Würth er integreret i Würth Danmarks hovedsæde i Kolding, hvor den store foyer danner rammerne om udstillingerne og kunstbutikken. Kulturforum Würth blev startet i 1999, og siden har man haft tre udstillinger om året hovedsageligt med værker fra Sammlung Würth, der tæller over 10.000 kunstværker.

Jens Peder Skriver Eriksen begynder med at fortælle om, hvordan kunstsamlingen Sammlung Würth blev til i en tysk virksomhed, der producerer skruer, beslag og værktøj:

Reinhold Würth har en kæmpe passion for kunst, og det har han haft i mange år. Som 19 årig overtager han i 1954 en virksomhed med to ansatte efter sin far, der dør tidligt. Siden gør han virksomheden til det, den er i dag, hvor der på verdensplan er 62.000 ansatte. Han startede med at købe nogle kunstværker, som han hængte op der hjemme. Siden købte han flere værker, og så var der ikke plads til dem der hjemme. Derfor begyndte han at hænge dem op i virksomheden i hovedkontoret Tyskland.

I 1960’erne går han lidt amok og køber mere og mere kunst. Derfor bygger han i 1991 et museum ind i hovedkontoret, hvor han kan udstille kunsten lige ved siden af kantinen, så de ansatte har noget at tale om og noget smukt eller sigende at se på. Senere bygger han Kunsthalle Würth tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen i nabobyen Schwäbisch Hall 25 km derfra. Det er et museum for sig selv med gratis adgang til langt de fleste udstillinger.

Hvad betyder det for virksomheden Würths identitet at have et kulturforum?

”Vi har ti Kulturforummer i alt nu i forskellige lande. Nummer 11 åbner i Frankrig til januar. Det betyder jo, at det bliver mere og mere professionaliseret. Hende, der startede med at styre samlingen, var bibliotekar. Nu er hun direktør for samlingen, og der er ansat mange kunsthistorikere i koncernen. Reinhold Würth syntes så, at det var en god ide, at nogle af udenlandsafdelingerne fik et kulturforum, og så låner de simpelthen ud fra samlingen. Dem bliver der så flere og flere af.”

Har virksomheden Würth et erklæret mål med disse kulturforummer?

”Ikke et decideret mål. Reinhold Würth gjorde det dels på grund af hans store passion for kunst, men også fordi han ville give noget tilbage til sin hjemegn. Han havde en masse arbejdere under sig, der lagde et kæmpe arbejde i virksomheden, og dem syntes han, at han ville give noget tilbage. Han ville udbrede kendskabet til god kunst og gøre det let tilgængeligt. Det er det, vi prøver at leve op til i de forskellige kulturforummer.”

Er det noget virksomheden brander sig på?

”Nej, det er det ikke. Det er bare en ekstra bonus, at kulturforummet er her. Man kan se, at folk også hurtigt vender sig til det. Vi har lige pillet en meget farverig udstilling ned, og folk har brokket sig meget over, at der ikke længere er farver på væggene. Selvom de ikke opfatter det så meget i hverdagen, så lægger de mærke til det, når det er væk.”

Hvad betyder det for de ansatte på Würth at have kunsten så tæt på i hverdagen?

”Det betyder utroligt meget. Der er altid et diskussionsemne. Når der kommer nyt, så er der snakken i krogene om, hvad det er for noget, og om det er godt eller skidt. De snakker om, hvad de synes det ligner og hvad de får af associationer, når de ser det. Det er måske også blevet mere legalt nu at gå op i kunst og interessere sig for det, fordi folk har råd til kunst pga. friværdi og så videre. Der er mange andre lignende eksempler gennem tiden. For eksempel var golf en snobsport før det blev hvermandseje, og på samme måde tror jeg, at kunsten er ved at blive hvermandseje. Niveauet er også blevet højere. Da vi startede i 1999 i Kolding, lavede vi udstillinger med knap så kendte, lokale kunstnere her fra Kolding. Siden er vi lige så langsomt steget i niveau og har trukket internationale kunstnere ind. For eksempel Hundertwasser, Günter Grass og Marc Chagall.”

Har I en linie for, hvilken kunst, I udstiller her?

”På et kunstsymposium i nærheden af koncernhovedsædet i Sydtyskland vælger vi hvert år, hvad de forskellige afdelinger skal have. Det enkelte kulturforum har selvfølgelig noget at sige, og på den måde sjusser man sig lidt frem, indtil man finder ud af, hvad passer bedst til det enkelte sted.”

Er det mest samtidskunst, I udstiller eller er det også ældre værker?

”Samlingen har også ældre værker, men det er hovedsageligt kunst fra det 20. og 21. århundrede, der er i samlingen. I starten var det kun Reinhold Würth, der købte ind til samlingen, men det er blevet for omfattende nu. Alene i de sidste fire måneder er samlingen vokset med omkring 700 værker, så det går stærkt. Derfor har han en professionel kunstrådgiver, så der er sikret kvalitet og som viser den bredde, der er i nutidskunsten.”