Kunst på CPH:DOX

Udover at vise dokumentarfilm fra hele verden lancerer filmfestivalen CPH:DOX igen i år et kunstprogram, der undersøger spændingsfeltet mellem film og billedkunst.

Billede fra dokumentaren Painters Painting. (Pressefoto)

Udover at vise dokumentarfilm fra hele verden lancerer filmfestivalen CPH:DOX igen i år et kunstprogram, der undersøger spændingsfeltet mellem film og billedkunst.


info

Kunstprogrammet er et samarbejde med Kunststyrelsen og Statens Kunstråd. Det rummer et konkurrenceprogram for kunstfilm, New:Vision Awardsamt en række forskellige temaserier.


Tolv timer om dagen, seks dage om ugen, tre måneder i træk sad den 63-årige kunstner Marina Abramovic på en stol på MoMa i New York og stirrede ud i luften.

I dokumentfilmen The Artist is Present, følger instruktøren Matthew Akers den banebrydende performance-kunstner under hele processen fra den første idé til det endelige resultat.

Filmen vises søndag d. 4. november i Grand Teatret.

Med filmen Painters Painting af den amerikanske venstrefløjsdokumentarist Emile de Antonio gives et unikt indblik i New Yorks kunstscene fra 1940-1970. Andy Warhol, Jasper Johns, Willem de Kooning, Robert Rauschenberg og Frank Stella er nogle af de medvirkende i denne tidskapsel af en film, der følger kunstnerne i deres egne studier i perioden fra abstrakt ekspressionisme til pop art.

Filmen vises mandag d. 5. november i Husets Biograf.

Temaserier
Udover de enkelte kunstfilm præsenterer CPH:DOX en række temaserier.

Med serien Maximalisme, bliver det maksimale ophøjet til en -isme når festivalen sætter fokus på en generation af kunstnere og filmskabere, der beskæftiger sig med det kunstneriske modsvar til minimalismen.

Derudover har den skotske kunstner Douglas Gordon kurateret en eksklusiv filmserie specifikt til CPH:DOX, som vil blive præsenteret af kunstneren selv tirsdag d. 6. november i Cinemateket.

 

SE HELE KUNSTPROGRAMMET HER.


Fakta

Festival

CPH:DOX

1 nov 2012 11 nov 2012