Kunsten at tale offentligt

To performances om retorik og The Twillight Zone på rum46.

Anne-Mette Arendt deltager i arrangementet i rum46. Foto: Ole Bak Jakobsen

To performances om retorik og The Twillight Zone på rum46.


info

Arrangementet finder sted fredag 5. december kl. 1. Der er gratis entré.

De to danske kunstnere Ulla Hvejsel og Anne-Mette Arendt gennemfører en powerpoint-performance om at tale offentligt. De undersøger dette felt af retorik, publikum-forførelse, masse-hypnose og det, som siges mellem linierne.

Deres performance bliver en nysgerrig undersøgelse af den talendes og optrædendes håndværk.

Aftenens anden performance er af kunstnerne Sonya Schönberger og Tina Müller. Begge er fra Tyskland. De vil lave en slags live dukketeater – en genopførsel af den gamle tv-serie The Twilight Zone, der handler om aliens og andre mystiske fænomener.

Dukketeatret bliver under performancen videofilmet og samtidig vist på en monitor, så man som publikum selv kan vælge om man vil indtage rollen som tv-seer eller live-publikum i studiet.


Fakta

Performance

Ulla Hvejsel, Anne-Mette Arendt, Sonya Schönberger og Tina Müller

Udstillingstedet rum46 Se kort og tider