KUNSTEN modtager omfattende samling af samtidskunst

Museet i Aalborg modtager en stor samling samtidskunst fra privat kunstsamler. Den kan nydes af publikum fra 13. februar 2010

En lille del af Erik Veistrups samling. Foto: Ole Akhøj

Museet i Aalborg modtager en stor samling samtidskunst fra privat kunstsamler. Den kan nydes af publikum fra 13. februar 2010

Den engagerede kunstsamler Erik Veistrup har doneret sin omfattende samling af samtidskunst til KUNSTEN i Aalborg. De i alt 76 værker omfatter værker af Arne Haugen Sørensen, Kurt Trampedach, John Kørner, Tal R, Anders Brinch og mange andre, som fra årsskiftet 2010 vil være i KUNSTENS eje.

Får sin egen udstilling
Donationen bliver markeret med en udstilling, som vises fra lørdag den 13. februar og resten af foråret. Herefter bliver Veistrups værker indføjet i KUNSTENs faste samling.

Museumsdirektør Gitte Ørskou udtaler om gaven: "De fine værker giver et stort boost til museets samling af samtidskunst, der nu udvides betydeligt. Veistrup har haft et imponerende øje for kunst – og museet ville ikke have haft mulighed for at erhverve så mange værker af anerkendte samtidskunstnere."


Fakta

Udstilling

Erik Veistrups samling

13 feb 2010 5 apr 2010

Arne Haugen Sørensen, Kurt Trampedach, John Kørner, Tal R, Anders Brinch, mfl

KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg Se kort og tider