Kunsthal Brænderigården bliver til Viborg Kunsthal
Kunsthal Brænderigården skifter navn til Viborg Kunsthal d. 1. september.

Kunsthal Brænderigården skifter navn til Viborg Kunsthal d. 1. september.
”Med det ny navn ønsker vi at gøre det lettere for publikum at orientere sig, da det beskriver stedets placering og indhold. I takt med et større nationalt og internationalt fokus er det vigtigt at have et navn, som er let at afkode, også uden for lokalområdet,” siger Helene Nyborg Bay, udstillingsleder på kunsthallen.
I samme anledning får kunsthallen nyt logo, som består af 14 kvadratiske felter, hvori navnet Viborg Kunsthal fremgår. Typerne er dele af et grafisk alfabet, som er skabt særligt til Viborg Kunsthal af designer Klaus Wilhardt. Logoet har i form af sine kvadratiske felter referencer til en 700 m2 stor murudsmykning af kunstneren Mette Winckelmann, som indvies i november.
Det ny navn og logo vil i løbet af efteråret implementeres på skilte og formidlingsplatforme. Desuden får Viborg Kunsthal ny hjemmeside i løbet af de næste måneder, hvor det ny design også vil kunne findes.
Fakta
Viborg Kunsthal Se kort og tider
Fakta
Viborg Kunsthal viser skiftende udstillinger med danske og internationale billedkunstnere og har eksisteret siden 1994.
Kunsthallen har særligt fokus på den levende og skabende kunst, og har en række sideløbende arrangementer i forbindelse med udstillingerne. Bl.a. artist talks, foredrag, koncerter og workshops for børn og voksne.
Desuden råder kunsthallen over et kunstnerresidency og to atelierer, hvor kunstnere kan bo og arbejde.
Udover udstillingerne kan man besøge kunsthallens butik og café.
Der er åbent tirsdag-fredag kl. 11-16 og lørdag-søndag kl. 11-17.