Kunsthal Charlottenborg lancerer ny biennale med samtidskunst på reklamepaneler i hele Danmark
Kunsthal Charlottenborg har tidligere samarbejdet med AFA JCDecaux, der er firmaet bag de karakteristiske plakatstandere i hele landet, om at udstille samtidskunst på gader, togstationer og busstoppesteder, men som noget nyt lanceres kunstprojektet nu som en fast tilbagevendende biennale med en international kunstudstilling hvert andet år.

info

Samtidskunsten skal nå ud til en større del af befolkningen og skabe fælles oplevelser og poesi i det offentlige rum. Sådan lyder det fra direktør for Kunsthal Charlottenborg Michael Thouber:
”Vi har med BIENNALE en ambition om at bringe samtidskunsten ud til endnu flere danskere. De seneste år med Corona har vist os, at der er mere brug for fælles oplevelser og kunstnerisk poesi end nogensinde. Samtidig har vi været tvunget til at tænke i nye udstillingsformater, der på trods af nedlukning eller ej kan nå ud til et langt bredere publikum. AFA JCDecaux er for os den perfekte samarbejdspartner, da de gennem deres medieplatforme kan få kunstværkerne ud i det offentlige rum i stort set hele Danmark”, siger Michael Thouber.
Det er ikke første gang Kunsthal Charlottenborg arbejder sammen med AFA Decaux om at udstille samtidskunst i det offentlige rum. i 2017 var det dele af Yoko Ono-udstillingen Transmission, der kunne opleves på reklamepaneler i danske byer, og i 2019 var det udstillingen It’s Urgent!, der blev lavet i samarbejde med Heartland Festival.
Som noget nyt er samarbejdet mellem Kunsthal Charlottenborg og AFA JCDecaux blevet formaliseret, så der i fremtiden arrangeres en international kunstudstilling over hele Danmark hvert andet år.
Til dette års BIENNALE, der kan opleves fra d. 15. november, præsenteres 35 danske og internationale kunstneres værker på både fysiske og digitale reklamepaneler over hele Danmark.
Kilde: Kunsthal Charlottenborg.