Kunstrum i klink med kontekst

Under overskriften ’Kunst i dit nærmiljø’ dedikerer Cph Art Week, der arrangeres af KUNSTEN.NU, i år hele fire dage til Københavns kunstner- og kuratordrevne steder. Vi ser i den anledning nærmere på samspillet mellem de små, frie kunstrum og det nabolag, de opererer i.

De kunstner- og kuratordrevne steder beskrives tit som dér, hvor kunstens ’vækstlag’ kan gro frem, og som vigtige, eksperimenterende alternativer til de etablerede kunstinstitutioner. Men i takt med, at de ’små, frie rum’ har fået markeret sig som selve rodnettet i kunstens økosystem, synes det oplagt at sætte luppen på den diversitet, der også kendetegner feltet.

Læs om projektrumsdag under Cph Art Week i 2016 her

For der er tale om et ret broget og ustyrligt rodnet, der måske netop i kraft af sin mangfoldige natur kan tillade sig at være og ville hvad som helst. I øjeblikket tegner der sig en tendens til gerne at ville gå i klink med den nære virkelighed, henvende sig til et lokalt publikum samt influere – og lade sig influere af – det omkringliggende.

Mens de fleste kunstner- og kuratordrevne steder kendetegnes ved en fri struktur og vilje til at eksperimentere med formater for kunst og institutionel praksis, så markerer enkelte sig ved at tage relationen til de umiddelbare nærmiljø særligt alvorligt. Det er dem, der i lidt højere grad henvender sig til menneskene ude på gaden, frem for et konventionelt kunstpublikum, og som på den ene eller anden måde går i dialog med den kontekst, de udspringer fra.

Fra København kan for eksempel nævnes PIRPA, CAMP og Trampolinhuset, Astrid Noacks Atelier (ANA), Sydhavn Station og HAWAII. Vi spurgte tre af dem, hvordan og med hvilke motiver deres sted vekselvirker med nabolaget.

Historien som trinbræt
Interaktionen mellem kunsten og det lokale er fast forankret i kunstrummet ANA. Her er det stedets særlige historie, der baner vejen for kunstens mellemværende med det omkringliggende. ANA ligger i en skjult, historisk baggård på Ydre Nørrebro, der stadig ser ud som den gjorde for knap hundrede år siden, hvor billedhuggeren Astrid Noack boede og skabte sine skulpturer under ganske beskedne kår i det lille atelier, klods op og ned af småhåndværk, en bager og en købmand.

Billedkunstner Kirsten Dufour, der var med til at starte ANA i 2009 sammen med kunstkollektivet YNKB, fortæller, hvordan den ånd Astrid Noack har efterladt sig fungerer som afsæt for ANA’s vision om at forene kunst og hverdagsliv:

”Det fantastiske ved Astrid Noacks atelier var, at der allerede var en tradition for at skabe kunst på stedet. En historie, der sad i murerne og stadig gør det – som et sanseligt aftryk, du ikke kan komme udenom. Vores vision er at bringe kunsten tæt på menneskers liv og hverdag, og den historie stedet har fungerer som et virkelig effektivt trinbræt til at føre kunsten ind i nye sammenhænge. Det var selvfølgelig et eksperiment til at starte med, og det er det på sin vis stadigvæk, men det har vist sig at fungere godt.”

Opdyrker interesse for kunst
For Kirsten Dufour og ANA handler det ikke om store armbevægelser, men om i langsomt tempo at opdyrke en interesse for kunst på det helt nære plan og vise, at kunsten kan skabe betydning for den enkelte:

”Jeg tror på, at kunsten kan være med til at udvikle os som mennesker og samfund. Det er noget eksistentielt. Hvorfor er vi overhovedet her i verden? Mødet med kunst kan give mennesker en oplevelse af at have værdi, at have en plads i samfundet. Den kan give en anden måde at forholde sig til omverden på. Men for at kunsten kan gøre det, må den være tilstede der, hvor folk er – og her er dialogen super vigtig for at finde ud af, hvordan den kan fungere for dem. Det tager tid. Også fordi man kan jo ikke tale om lokalmiljø i én forstand – der er en masse små, individuelle ’communities’. Vi vil gerne kunne rumme den diversitet, der er i området.”

Refleksion over en fælles situation
I den anden ende af byen i Valby ligger PIRPA – et kunstnerdrevet projektrum med midlertidig base i det gamle grønttorv, der lukkede i 2016 til fordel for to år som byggeplads og en nær fremtid som nyt boligkvarter. PIRPA drives af de to kunstnere Cai-Ulrich von Platen og Camilla Nørgård, der producerer udstillinger med afsæt i stedets omgivelser og aktuelle situation og udvikling. Camilla Nørgård fortæller, hvad der motiverede dem til at starte et projektrum lige netop der:

”Det spændende ved det her område er den transformation, der sker lige nu. Den er meget fysisk, der bygges op og rives ned lige ude foran døren. Det er et eksempel på en typisk gentrificeringsproces, noget vi ser overalt i København. Vores ønske var at bringe nye aspekter af den her situationen frem i lyset. Og så har vi et nært forhold til stedet, fordi vi bor lige i nærheden.”

PIRPA inviterer kunstnere til at skabe værker, der forholder sig til området og går i dialog med konteksten:

”Det er en meget fri ramme, vi opstiller, som giver anledning til mange forskellige perspektiver på, hvad det er der foregår, hvad den her udviklingsproces handler om, og hvad den betyder for folk i området,” fortæller Camilla Nørgård og peger også på dialogen med de lokale som et væsentligt element:

”Vi vil gerne skabe et midlertidigt, åbent og uformelt rum, hvor man kan tale om det, der sker, og på den måde give rum til refleksion. Her mener jeg, at den stedsspecifikke kunst kan fungere som redskab, der åbner op for nye vinkler, samtaler og dimensioner, som ellers ikke ville være bragt frem.”

PIRPA har ingen ambitioner om at ændre situationen på Grøntorvet og har fra start tænkt det som et to-årigt undersøgelsesprojekt, der slutter, når det nye boligkvarter efter planen indvies i 2018. Hvorvidt PIRPAs tilstedeværelse vil have en betydning for området fremadrettet, gør Camilla sig heller ingen forhåbninger om og lægger i stedet vægt på det undersøgende afsæt:

”PIRPA er en kunstnerisk undersøgelse af området, men også en undersøgelse af kunstens evne til frembringe nye aspekter af en aktuel og typisk bymæssig konflikt. Vi dokumenterer alt og samler det i en bog, når det hele er slut.”

En sprække som mulighedsrum
I en gammel pornobiograf på hjørnet af Vesterbrogade og Oehlenschlægersgade ligger projektrummet HAWAII. Billedkunstner Sidse Carstens, der er en af drivkræfterne bag stedet, fortæller, hvordan placeringen og modspillet til det omkringliggende miljø og den aktuelle udvikling vakte deres interesse:

”Det interessante for os var placeringen og den karakter af noget råt og oprindeligt, som stedet rummer. Det er sådan et ambivalent sted, som de lokale enten er gået en meget stor bue udenom eller har været meget bekendte med, kan man sige. I dag passer stedet slet ikke ind i kvarterets atmosfære, hvor det mest er velhavende vesterbroere, der færdes og bor her – og dyre butikker åbner på stribe. Vi var interesseret i at skabe et modspil til den udvikling. Bevare den her lille sprække midt i folks hverdag og tilbyde noget andet. Vi var ikke interesserede i at gemme os væk i en baggård, men være midt i dagligdagens trummerum.”

HAWAII er om dagen et værksted, printshop og snart butik og om aftenen lejlighedsvist en salon, hvor der præsenteres udstillinger, talks, oplæsninger, koncerter og performances. Og det lokale publikum er vigtigt, fortæller Sidse Carstens:

”Vi vil gerne være i øjenhøjde med dem, der færdes på gaden, den nære offentlighed. Det gør vi for eksempel ved at vise kunst i de store vinduer ud mod gaden og ved at skabe nogle uformelle rammer, så folk har lyst til at kigge indenfor – det er der allerede mange, der har gjort. Jeg tror, at fordi vi skiller os ud, så bliver folk nysgerrige.”

Tilfører byen værdi
Fælles for PIRPA, ANA og HAWAII er, at de ikke ser sig selv som lukkede enheder, der udelukkende beskæftiger sig med kunst for et konventionelt kunstpublikum, men bruger kunsten som afsæt for nye møder med den lokale virkelighed. Samtidig er deres interaktion med det omkringliggende en markering af, at de kunstner- og kuratordrevne steder ikke kan sættes på samme formel. Og måske er det en kvalitet, der er værd at sætte mere fokus på fremadrettet?

Christian Pagh fra kulturbureauet Urgent Agency har i artiklen ”Et spørgsmål om værtsskab – om samspillet mellem kulturudvikling og byliv” peget på, at de ’ikke-klassiske’ kunst- og kulturinstitutioner i fremtiden vil komme til at spille en langt væsentligere rolle i vores byer, fordi de er med til at skabe byen – og tilføjer værdi. Og han taler ikke ud fra en økonomisk eller turistmæssig optik, men peger på, at kunst og kultur i samspil med det urbane kan have en særlig positiv effekt på det enkelte menneske, fordi det skaber rum for fællesskaber og nye samtaler:

”I mange tilfælde er der stadig en tendens til at tænke institutioner på gammeldags manér – som aflukkede mekanismer defineret af deres fysiske rammer… Den skarpe adskillelse mellem bygning og by forekommer gammeldags… Der mangler en mere grundlæggende refleksion over, hvordan byen og kulturinstitutionen – eller et andet indholdsorienteret kulturinitiativ – spiller sammen. Der er få byer, der mangler mursten, men mange der mangler levende miljøer, der skaber liv og sammenhæng mellem det, der sker indenfor murerne og udenfor,” skriver Pagh.

Måske skal den københavnske projektrumsscene ikke betragtes som en lukket enklave, der drejer sig om sig selv, men som hybride og åbne rum, der blander sig med livet i de respektive bydele og giver anledning til nye møder og udvekslinger mellem steder og de mennesker, der bor der.

Kunsten lige rundt om hjørnet
Under Copenhagen Art Week kan man fra søndag den 27. august til onsdag den 30. august komme med rundt til de kunstner- og kuratordrevne kunstrum, der ligger i Københavns forskellige kvarterer. Søndag går turen til Østerbro og Nordhavn, mandag til Valby og Vesterbro, tirsdag til Indre By og Nørrebro og onsdag til Ydre Nørrebro og Nordvest.

Hver tur foregår fra klokken 16 til 19 med en afsluttende drink og mulighed for køb af mad. I det trykte program finder man et lille kort, der viser de fire ruter. For det dedikerede kunstpublikum er projektrumsdagene en oplagt mulighed for et decideret kunstrumsmarathon og for den lokale københavner en fin lejlighed til at opleve kunst lige rundt om hjørnet, sammen med andre.