“Kunstscenen samles, og vi viser, hvad den kan”

Art Weekend Aarhus nærmer sig, og vi har talt med Kirstine Schiess Højmose, og Jacob Fabricius, der er med i styregruppen bag kunstweekenden, om motivationen for at samle kunstscenen i en fælles manifestation.
Kirstine Schiess Højmose og Jacob Fabricius bevæger sig til dagligt som henholdsvis leder for Aarhus Billedkunstcenter og kunstfaglig direktør for Kunsthal Aarhus inden for hver deres interessefelt i det aarhusianske kunstmiljø. Ordlyden er dog påfaldende ens, når de skal forklare eksistensgrundlaget for Art Weekend Aarhus 2019, der foregår 4-6 oktober:

“Målsætningen er at bakke op om kunstscenen og vise den frem, for at mødes og samle den. Vi planter små spirer af events, foredrag m.m, som vi måske ellers ikke ville gøre. Vi sætter os sammen for at lave noget specielt”, fortæller Jacob Fabricius, mens Kirstine Schiess Højmose supplerer:

“Det handler om at stille skarpt på bredden i samtidskunsten. Samtidskunsten er tusinde ting. Fra Olafur Eliassons regnbue til en skæv performance på Spanien 19C. Kunstscenen samles, og vi viser, hvad den kan”.

Et økosystem man skal værne om

Art Weekend Aarhus fungerer blandt andet som et vindue udadtil. Eksempelvis besøger en gruppe af betydningsfulde danske og udenlandske kuratorer Aarhus, hvor et udvalgt hold af dansk-bosiddende kunstnere får mulighed for at sparre og netværke med under afholdelsen af et såkaldt “Portfolio Review” på Godsbanen.

Kuratorbesøget er ifølge Højmose med til at holde fokus på den lokale kunstscene og “fremme ambitionsniveauet”. Det er hendes job at kere sig om, hvad der er bedst for kunstnerne. Hun sætter f.eks. spørgsmålstegn ved hvorvidt “en gakket performance med en nøgen mand på taget af Domkirken” ville have anden effekt for kunstinteressen i Aarhus end den umiddelbare sensationsværdi.

Dermed ikke sagt, at Kirstine Schiess Højmose intet øje har for publikum. Tværtimod. For hende er publikum, sammen med kunstnere og udstillinger, en vigtig del af én stor cyklus, der kører i små og store, nationale og internationale spor. Kunstnere fra de mindre kunstnerdrevne steder kan blive set, blive udstillet i København eller udenlands og “vende hjem” med en udstilling på Aros eller Kunsthallen.
Det er her Art Weekend Aarhus træder ind som hjælper for fremhæve cyklussens baner og igangsætte eventyret for den lokale kunstner.

“De store institutioner kan trække det læs, som små steder ikke kan. Græsrødderne er sværere at se. De har ikke nogen stor regnbue på toppen. Men de er jo lige så vigtige for, at det bliver en livlig og driftig kunstscene”, udtaler Jacob Fabricius og fortsætter:

“Det, at der er et program, som peger på de små steder, er jo med til at løfte dem. Jeg håber, de føler sig inddraget og dermed er med til at skabe en helhed. Det er jo et økosystem, som man skal værne om”.

Et økosystem, som Højmose mener, har plads til forbedring:

“Der er et stort potentiale i Art Weekend Aarhus, og det kan løfte sig, hvis man får flere institutioner og aktører til at tænke det ind i deres planlægning af aktiviteter, som hvis universitet gik ind i det og eksempelvis lagde nogle store konferencer i forbindelse med kunstweekenden. Det kunne måske lokke flere til fra resten af landet og hele verden”.

Den kortere vej mellem publikum og den skæve kunst

Art Weekend Aarhus har været en tilbagevendende begivenhed siden 2012 (med en pause sidste år i 2018), og har løbende haft en agenda om at manifestere Aarhus som center for en stærk og alsidig samtidskunstscene, men også at forsøge at invitere flere ud for at se på den kunst, der ikke nødvendigvis befinder sig på Aros, på kunstens egne vilkår.

Som Kirstine Schiess Højmose retorisk spørger:
“Vil vi ikke hellere brede samtidskunsten ud? På Roskilde Festivalen kan du også se en nørdet film eller mystisk koncert for fans af syre-jazz. De spiller jo ikke kun Rihanna. Mangfoldigheden er vigtig. De forskellige guidede ture og events har en vigtig rolle i denne invitation”.

Det er her, incitamentet til byrumsudstillingen You Are in My Veins kommer ind billedet. Den er iværksat i fællesskab af Billedkunstcentret, Kunsthal Aarhus og Galleri Image, Charlotte Sprogøe er i spidsen som kurator, og udstillingen præsenterer værker forskellige steder i byen af en håndfuld danske og internationale kunstnere som Alex Cecchetti, George Henry Longly & Nelson Beer, Astrid Svangren, Rolf Nowotny, Adam Christensen & Soshiro Matsubara.

“Vi går jo ud på gaden til folk ved at udstille i byrummet, hvor man kan risikere at rende ind i kunsten uden at vide det, og kan møde den uden at skulle ind i et institutionelt rum”, siger Kirstine Schiess om udstillingen.

Man kan vandre nede ved Molslinjen, sidde i Graven eller stå i en baggård i Mejlgade og pludselig være i kontakt med en installation eller performance fra én af udstillingens kunstnere.

“Den foregår ikke inde på Galleri Image eller lignende, men ude i byrummet. Byrumsudstillingen skal åbne for nysgerrigheden til f.eks. at begive sig ind på Galleri Image”, fortæller Jacob Fabricius.

Den æstetiske stimulering af fremtidens museumsbesøgende

Både Kirstine Schiess Højmose og Jacob Fabricius understreger formidlingens altafgørende betydning for at dele Art Weekend Aarhus’ vision om et fælles kunstnerisk vejnet eller økosystem. Og ikke mindst for at fange fremtidens museumsbesøgende:

“Alle institutioner vil jo gerne have fat i de unge”, påpeger Fabricius. “Vi skal fange en interesse hos dem og gøre dem bevidste om, at visuel kultur og æstetik kan noget”.

Kirstine Højmose hæfter sig især ved det store kuriosum, at størstedelen af kunsten i Aarhus er frit tilgængelig:
“Det jo hipt at interessere sig for kultur. Med en kunstfestival er der mulighed for at indfange nye publikumsgrupper. Det er på ingen måde nogen kritik, men det er lidt interessant, at du går på Aros og betaler penge for at komme ind, mens du på de kunstnerdrevne steder eller sågar Kunsthallen kan vade direkte ind fra gaden – gratis.”

Art Weekend Aarhus er som angivet en platform, hvorfra man over en weekend opfordrer til denne vaden ind og ud og får udforsket nye punkter på det aarhusianske kunstkort. Og så er det tilmed sundt, som Jacob Fabricius konkluderer:

“Som dronningen sagde for nogle år siden, er det okay at spilde tiden og ikke tænke i regnestykker hele tiden. Nogle gange er det godt, at 2+2 giver 7. Det er jo det, kunsten kan være med til. Hvis man sidder som medicinstuderende og hele tiden tænker på, hvordan alle blodårerne er koblet sammen, så er det måske meget godt at få lettet trykket et andet sted. Der er Art Weekend Aarhus en glimrende anledning”.