Kvinder frem! er en oprejsningshistorie. I bogen undersøger journalist og forfatter Birgitte Ellemann Höegh, hvorfor en kunstverden, der ellers ser sig selv som progressiv, ikke har givet de kvindelige kunstnere samme plads som deres mandlige kollegaer.
Tilbage i 2019 dumper en mail ind i Birgitte Ellemann Höeghs indbakke. Mailen er fra et Amerikansk kunstmedie der kan konstatere at kun 2 % af den kunst der bliver solgt i auktionshuse er lavet af kvinder. Kun 2 % ! Dette bliver startskuddet på en rejse fra galleri til galleri, mellem museer, kunstsamlere og billedkunstnere der alle bliver mødt med samme spørgsmål: Hvordan kan det være at det skulle tage så mange år før at kvinderne for alvor er blevet indlemmet i kunsthistorien?

Kvinder frem - På sporet af kvinderne i dansk billedkunst gennem 50 år, 2026. Gyldendal.
Sideløbende følger bogen de tre kunstnere Ursula Reuter Christiansen, Kirsten Justesen og Lene Adler Petersen, der alle var med på den skelsættende udstilling Kvindeudstillingen XX på Charlottenborg i 1975. De er tre kunstnere der alle har udstillet igennem flere årtier men uden at få den samme cementerende anerkendelse som mange af deres mandelige kollegaer. I bogen fortæller de om nogle af de modstande de har mødt og hvad de har skulle gøre for at få deres udstilinger.
Igennem et omfattende interviewarbejde dykker Höegh ned i historier fra den danske kunstscene igennem fem årtier, fra 1970’ernes feministiske nybrud over 2019 hvor nyheden om de 2 % dumper ind, og frem til 2025, hvor Kvindeudstillingen XX har 50-års jubilæum.
KVINDER FREM! er en fortælling om kunst, kamp, køn og magtstrukturer, om hvem der får plads i kunsthistorien, og hvem der bliver skrevet ud.
Kilde: Gyldendal

