Lækre mursten, vægge, et hegn og en lukket dør

Spanien 19C er så langt fra det neutrale, hvide udstillingsrum, som man kan komme. Rummet er skramlet og upoleret, med råt betongulv og umoderne 70’er-brune mursten.

Men det er disse mursten, som billedkunstneren Lene Desmentik har en forkærlighed for og har brugt som afsæt for udstillingen Muren, væggen og døren.

“Ideen til udstillingen udsprang af netop de mursten i Spanien19C”, fortæller Desmentik.

“Jeg har i forvejen i lang tid været optaget af muren som arkitektonisk element og som en slags mental markør. Ideen med at arbejde med at bygge nogle rum i rummet gav mig mulighed for at arbejde med de arkitektoniske elementer, der har optaget mig længe: murene, væggene og dørene”.

Rum i rum
Udstillingen er netop bygget op som et æskesystem eller en “babushka-figur”, som Lene Desmentik kalder det. Yderst er selve udstillingsrummet, som hun har åbnet op ved at fjerne de plader, der normalt er placeret som skærme for vinduerne. Derefter skaber en rammestruktur med ostelærred et luftigt, semitransperant rum, som igen indeholder et rum der er afgrænset af et hvidmalet stakit. Inderst inde er et lille smalt skur med en dør, der er låst. Alle proportioner på rummene er skabt i nøje samspil med udstillingsrummets mål.

“Det er et kendetegn for min produktion, at jeg ofte arbejder stedsspecifikt, og det er tit sådan, at stedet genererer en ide. Men det kan også være en titel på en udstilling, der bliver afsættet. I 2007 blev jeg inviteret med til en udstilling på Brandts med titlen Rundt på gulvet, fordi jeg er en billedhugger, der arbejder uden sokkel, og den ting, jeg lavede der, opstod på baggrund af titlen, som satte noget i gang for mig”.

Jeg husker altid rumene
Det er også kendetegnende for Desmentiks praksis, at ting gentager sig og dukker op igen. Det gælder ikke mindst de arkitektoniske elementer, som denne udstilling består af. Men hvad er det hun finder interessant ved mure, vægge og døre?

“Jeg bruger de arkitektoniske elementer til at skabe rum, som både er fysiske og mentale. Nogle gange inviterer jeg beskueren til fysisk at bevæge sig gennem forskellige typer af rum – andre gange har jeg større fokus på de rum, der opstår inden i skulpturen.

Selv er det altid rummene og deres karakter, jeg husker. Min far var murer, og jeg var ofte med ham ude i halvfærdige bygninger – måske er det derfra min optagethed af rum og arkitektur stammer”.

En konform mur på hjul
En mur indeholder mange betydninger i Desmentiks univers. Muren kan tage sit afsæt fra et konformt dansk parcelhusbyggeri, som så kan sættes i kritisk spil, som det skete i hendes afgangsværk fra det kongelige danske kunstakademi, hvor et gult murstenshjørne var sat på hjul. Eller muren kan – under indtryk af rejser til Jerusalem og oplevelser af den omstridte mur, der adskiller den iraelske og den palæstinensiske del – symbolisere et ‘indenfor’ og ‘udenfor’, en inklusion eller eksklusion.

Væggene, derimod, er det diffuse element i arkitekturen, fortæller hun. Dem man ikke lægger mærke til, men som alligevel skiller ad og fungerer som en slags mure. Men væggene kan også være transparente eller brudte af åbninger.

Hvad er der bag døren?
Dørene er næsten blevet Desmentiks varemærke – i hvert fald indgår den som element i talrige værker.

“I installationen i Spanien 19C er døren lukket og holder beskueren ude. Til gengæld kan det måske skærpe nysgerrigheden og få os til at tænke på,  hvad der er derinde i det lille hus”, forklarer hun.

Ellers er dørene ofte halvåbne i hendes værker.  I værket Rollercoast på Sculpture by the Sea 2009 – som var en hybrid af en badebro, et loop og en dør – stod døren netop på klem for enden. Måske som en åbning ud mod en eventyrlig rejse ud over havet.
Kings Court-skulpturen, som Desmentik præsenterede på Kunstpakhuset i Ikast 2013, er et andet eksempel. Værket består af en række døre, der halvåbne vender indad mod et internt rum.

“Døren er et billede på den mulighed, vi har for at bevæge os videre mod nye erfaringer. I mange religioner har døren en funktion som en tærskel eller passage til noget andet, mens den i film og litteratur ofte leder ind til det hemmelighedsfulde – i det hele taget rummer døren en række mentale og psykologiske betydninger”.

Islamiske hulmønstre og dansk parcelhusbyggeri
Desmentiks tidlige værker har ofte kredset om eksperimenter med sammensætninger af forskellige materialer – og ofte også kulturelle strukturer. Det sker eksempelvis, når klassisk hvid mamor med islamiske hulmønstre mødes med byggematerialer fra dansk parcelhusbyggeri. I Spanien 19C er der også disse materialesammenstød, hvor det sarte ostelærred er spændt op på opskårne gulvkrydsfiner-lægter.

For Desmentik er dette arbejde et forsøg på at udtrykke de forskellige måder, vi opfatter tingene på, og skabe en åben udveksling mellem forskellige synsvinkler. På det seneste har hendes projekter antaget en mere specifik politisk betydning, mener hun:

“Selv det hyggelige danske Skagenshegn er jo i bund og grund beregnet til at lukke nogen ude. Til at signalere hertil og ikke længere – en markør for privat ejendomsret. Og Danmark er ikke bare hygge, men ved at blive kendt rundt omkring for sin lukkethed”.

Minimal
Lene Desmentik har – inspireret af amerikansk minimalisme – en forkærlighed for den stramme æstetik, og er optaget af, hvor lidt der skal til at for at sige noget. Når hun tilføjer ekstra elementer til sine værker, fordi hun synes “der er for lidt”, ender hun som regel med at fjerne det igen.

“Der skal ikke være for meget pynt”, siger hun. “Og beskueren skal have rig mulighed for at skabe sine egne fortællinger i mødet med mine værker”.

Udstillingen i Spanien 19C kan ses til søndag 23 august.