Land Art-festival i Nordjyllands vilde natur

LAND-SHAPE – Land Art North Denmark er et flerårigt fyrtårnsprojekt under Nordjyllands kulturaftale med Staten, som fokuserer på kunstarten Land Art. Projektet står både bag en tilbagevendende kunstfestival i Hanstholm, samt etableringen af større Land art-værker rundt omkring i regionens 11 kommuner. Juryen har på baggrund af et stort materiale – indhentet via et internationalt open call (171 indsendte projekter fra 34 lande) – udvalgt ti væsensforskellige bud på Land Art anno 2015.

Vinderprojekterne favner den mere traditionelle land art ’naturkunsten’ såvel som den nyere hybridform, der også trækker på konceptkunst, minimalisme og installationskunst, dog uden at skæve til dogmer vedrørende materialernes naturlighed og nedbrydelighed. Værkerne etableres over de kommende to år på steder, hvor deres egenart og tilstedeværelse virker optimerende og dialogskabende på den givne natur/kultur.

Som det konceptuelle og praktiske omdrejningspunkt for det samlede projekt er LAND-SHAPE-festivalen et helt nyt festivalformat i Danmark, som så dagens lys i Hanstholm 4.-6. juni i 2015. Ideen var her at iværksætte en kvalificerende international faglig dialog om land art gennem et symposium på engelsk over tre dage. Samtidig var tanken at etablere en nærværende og praktikbaseret kommunikation mellem de tilstedeværende udøvere af land art og deres lokale publikum og kommende værtskommuner.

Selve festivalen fandt sted rundt omkring Hanstholm Fyr, hvor festivalens mange stationer udfoldede sig som arbejdende værksteder, udstillinger, land-art-biograf, performance-scene, restaurant, festsal og information. De kunstnere, som juryen havde peget på, var til stede med præsentationer af deres praksis, skitser og modeller af de værker, som om kort tid skal etableres i området.

På naturarealerne vest for fyret i plantagen og i dens forblæste udkanter direkte ud mod det enestående ’månelandskab’ i Nationalpark THY kunne publikum gå på opdagelse og støde på en række Land Art-relaterede indgreb og handlinger, sat i værk af lokale og internationale kunstnere, såvel som af grupper af skolebørn i samarbejde med deres undervisere i billedkunst. Her mødtes det elitære med det folkelige og med ting i børnehøjde. Tanken bag dette var gennem åbenhed og inklusion at bidrage til en større gensidig interesse og derved skabe grobund for en ægte lokal interesse også for projektets mere krævende og langsigtede mål.

Ved fyret stod en række guider klar til at vise rundt på festivalen. På flere sprog tog de sig af gæsterne og sørgede for, at de blev introducerede til de ti vinderprojekter, og for at de kom ned på byens tidligere rådhus, hvor en række kunstnere havde fået mulighed for at lave pop-up-udstillinger i nogle af rummene i den store tomme bygning.

Nuanceret publikumsskare
Inde i redningsbåds-bygningens mørke opførte brasilianske Sandro Masai sin performance-dans My body your room: en interaktiv rumlig iscenesættelse, hvor danserens forstærkede hjertelyd både var ’musikken’, der blev danset til, og lyset i rummet, fordi pulsen var koblet sammen med en monitor, der styrede lysstyrken i en række glødepærer, som hang rundt om i salen. En virkelig stærk, intim og følelsesprovokerende oplevelse, som krævede beskuerens nærvær for at lykkes som en gensidig manifestation. Kombinationen af Sandro Masais på engang maskuline og sensuelle dans og hans absolutte andethed som halvnøgen, mørklødet latinamerikaner i Hanstholms hvide påklædte koloni var slående og interessant. Men heldigvis bød festivalen hen over weekenden på en etnisk nuanceret deltager- og publikumsskare, der også omfattede deltagelse af unge fra Thylejren og somaliske mænd fra det lokale asylcenter.

Det skete eksempelvis fredag eftermiddag, hvor Israelske Boris Oichermann stod bag en ambitiøs performance, Embodied Landscapes, Reenacted, på en mark ved fyret, hvori 70 mænd og kvinder og lige så mange træstammer deltog i en tre timer lang meditation over afdøde Bill Bollingers soloperformance Movie (Mand og træstamme) fra 1970. Intentionen var at opskalere værket til 100 deltagere og opdatere det med begge køn. Dog mødte kun 70 performere op til udfordringen.

Boris Oichermann siger om sit værk:
”Tilgangen til kunst som vidensproduktion har haft sit indtog i den kunstneriske diskurs i det seneste årti. Når vi betragter et kunstværk som et stykke viden, har vi også ret til at spørge, hvordan denne viden kan anvendes som en mekanisme, der kan udvikle og ændre virkeligheden? En strategi kan være at genopføre kunstværker i miljøer, hvor de kan være til nytte og dermed skabe et kunstværk, der lever og udvikles – snarere end det blot er en del af kunsthistorien”.

Movie er den eneste film af den amerikanske (post)minimalist Bill Bollinger (1939 – 1988). Hensigten var via gentagelsen at fravriste handlingen dens betydning og anskue den fra et samtidigt perspektiv.

Prisoverrækkelserne
En række andre performances fandt sted hen over weekenden: Inge Tanter afsluttede med en stemningsfuld performance Morild om afbrænding og fornyelse i naturen, der fandt sted ved solnedgang om lørdagen. Duoen LILITH MICHAEL (Michael Richardt og Stephanie Genevieve) tiltrak sig stor opmærksomhed med deres kropslige og indimellem helt nøgne interventioner i landskabet nordvest for fyret. I tre dage arbejdede de sig ind på landet og folket, og de vandt undervejs publikums hjerter og blev derfor tildelt den ene af de to priser på 25.000 kr.

Priserne blev overrakt ved festen om lørdagen, og den anden pris gik til en meget rørt Ida Bentinger (SE) – en af de ti udvalgte, som deltog med workshoppen omkring værket Nogle gange bliver det til noget. Værket blev af publikum udpeget som det mest rørende. Via vildtvoksende blodåreagtige forgreninger skabte hun en kunstig spejling af naturen. Værket blev til over lang tid i samarbejde med publikum.
Kunstneren opfatter processen som meditativ i sig selv og ser værket som et spejl af de imaginære sjælelige mekanismer, som fører os videre mod nyt land. Det indre usynlige landskab får her et skrøbeligt fysisk udtryk i det synlige ydre landskab.

Festivalen var fuld af store og små møder, dialoger og forhandlinger. Beliggenheden på kanten af en vild og storladen natur direkte ud til Nordsøen og nationalparken var perfekt og befordrende i dette første forsøg på at skabe et sted for samtalen om Land Art i det nordjyske.