LYDKUNST #29: Lyden af Lydens by
Hvordan lyder en mellemstor vestjysk provinsby, som har udnævnt sig selv til ‘Lydens by’? Lyt med, når vi besøger den nye festival for lydkunst i det offentlige rum, Struer Tracks, i den vestjyske by Struer.

I sidste afsnit af LYDKUNST besøgte vi en lille vestsjællandsk stationsby. I dette afsnit af skal du med endnu længere vest på, til endnu en stationsby, men ikke en hvilken som helst – for denne vestjyske by har nemlig udnævnt sig selv til ‘Lydens by’.
Velkommen til Struer!
I de første fjorten dage af juni stod Struer i lydkunstens tegn med festivalen Struer Tracks, en ny festival for lydkunst i det offentlige rum.
I dette afsnit af LYDKUNST kan du møde festivalens leder Jacob Kreutzfeldt, som fortæller om at skabe en lydkunstfestival i en mindre provinsby og om, hvad der gør Struer særlig interessant fra et ‘lydligt’ perspektiv.

Og så kan du møde kurator på festivalens centrale udstilling Lydmærker Rune Søchting. Han viser rundt i Struer og fortæller om de værker, der er installeret i byens gader og parker, og om hvad ‘lydmærker’ er for et begreb.
God fornøjelse!
Fakta
Struer Tracks er en ny festival for lydkunst i Lydens by Struer.
Festivalen folder sig ud i to spor, som vil få byen til at summe af lyd; en udstilling af lydkunstværker i byens gader og stræder samt en lang række iørefaldende lydarrangementer
og workshops – alt med Struer som udgangspunkt.