LYDKUNST #40: HVAD – Min eksistens er altid blevet politiseret

Lige nu kan man for første gang opleve Hari Shankar Kishore/HVADs univers på kunstmuseum. Kom med til ferniseringen og hør Kishore fortælle om de ting, der har påvirket hans musik, om hans første DJ-job, hvor han blev beskyldt for at spille ‘indvandrermusik’, om hans fars pladesamling, x-ratede dubplates, dødstrusler fra publikum, og hvorfor den største drøm er, at Kommunal Dubplate Service også eksisterer om 100 år!

Cover til pladen Trebenet hest før ny død_lim2, beskåret Foto: Museet for Samtidkunst

Lige nu kan man for første gang opleve Hari Shankar Kishore/HVADs univers på kunstmuseum. Kom med til ferniseringen og hør Kishore fortælle om de ting, der har påvirket hans musik, om hans første DJ-job, hvor han blev beskyldt for at spille ‘indvandrermusik’, om hans fars pladesamling, x-ratede dubplates, dødstrusler fra publikum, og hvorfor den største drøm er, at Kommunal Dubplate Service også eksisterer om 100 år!

Lige nu kan man for første gang opleve Hari Shankar Kishore/HVADs univers på kunstmuseum. Kom med til ferniseringen og hør Kishore fortælle om de ting, der har påvirket hans musik, om hans første DJ-job, hvor han blev beskyldt for at spille ‘indvandrermusik’, om hans fars pladesamling, x-ratede dubplates, dødstrusler fra publikum, og hvorfor den største drøm er, at Kommunal Dubplate Service også eksisterer om 100 år!

Udstillingen HVAD / Kommunal Dubplate Service på Museet for Samtidskunst i Roskilde viser både nye og gamle værker af Kishore og opsummerer samtidig hans seneste ti års arbejde med Kommunal Dubplate Service; et kommunalt huset musikstudie, hvor Kishore skærer dubplates og masterplader både til sit eget kunstneriske brug og for studiets andre brugere.

Som en del af udstillingen har HVAD skåret en ny plade. Eller rettere: mange nye plader – for hvert eksemplar af pladen skæres som dubplate af Kishore selv. De fire nye tracks fortsætter HVADs musikalske sigtelinje ud i abstrakt dundrende dronetechno fusioneret med indisk Banghrah, dark ambient og klassisk nordindiske ragaer.

Skab det selv!
Snarere end en soloudstilling er der måske i højere grad tale om en kæmpe gruppeudstilling, der skildrer en eksperimenterende musikscene og netværk, der er vokset ud af Kommunal Dubplate Service, hvor tilgangen er: “Hvis det ikke findes i forvejen, så skab det selv!” Udstillingen spreder sig også fra udstillingsrummet og ud på en række andre platforme: Fra dubplaten, der sælges i museumsshoppen, til Roskilde Festival.

Udstillingsview fra den aktuelle udstilling HVAD / Kommunal Dubplate Service ved Museet for Samtidskunst i Roskilde. Foto: Frida Gregersen

I denne podcast er Anne Neimann Clement taget til fernisering på Museet for Samtidskunst. Hun besøger også Hari Shankar Kishore i det originale dubplatestudie i kulturhus Støberiet på Nørrebro, hvor man som det eneste sted i Danmark kan få indspillet sin musik både på vinyl og dubplate. Her fortæller Kishore om dét aldrig at passe ind i nogle genrer eller scener, men alligevel begå sig overalt.

Lyt med og hør om at gå til ballet i Albertslund, om at DJ’e med sin fars pladesamling til fester og på natklubber, og hvordan det er gang på gang at opleve diskrimination på de scener, man selv spiller på. Om at blive politiseret alene på grund af sin eksistens.

Om HVAD
Hari Shankar Kishore (f. 1985) arbejder i et blandingsfelt af musik, visuel kunst og performance. Hari Shankar Kishore har DJ’et og skabt musik, siden han var teenager. Under kunstnernavnene Kid Kishore, Albertslund Terrorkorps, Faderhuset (kollektivt projekt), DJ Hvad og HVAD har han siden 2000’erne været en unik skikkelse på den københavnske undergrundsscene.

HVADs musikalske udtryk fusionerer dyster elektronisk musik (techno, mash up, gabba, ambient og dronemusik m.m.) med inspiration og instrumenter fra klassisk nordindisk musik. Performances og koncerter har ofte haft både konceptuelle og performative greb. Den fremtrædende visuelle og konceptuelle del af HVADs praksis har desuden resulteret i en stor mængde websites, videoværker, digital grafik og billeder, fotografier, lydobjekter og en fortløbende strøm af indhold på sociale medier som Instagram.

Om KOMMUNAL DUBPLATE SERVICE
Ideen til at skabe et selvdrevet dubplatestudie kom, da Kishore besøgte et engelsk dubplatestudie for at få skåret sit eget første album. Kommunal Dubplate Service har til huse i kulturhuset Støberiet på Nørrebro og er, som navnet antyder, et kommunalt huset og støttet lydstudie, hvor alle kan få Kishores hjælp til at få skåret deres egen musik til en dubplate. Studiet skærer desuden masterplader, der bruges som forlæg til vinylpladeproduktion.

HVAD/Hari Shankar Kishore ifærd med at skære et eksemplar af den nye plade Trebenet Hest før ny død lim2. Foto: Magnus Kaslov, Museet for Samtidskunst.

En dubplate er en LP, der kun eksisterer i ét eksemplar. Hvor en normal LP er lavet af vinyl og masseproduceret i en trykform, er en dubplate en tynd aluminiumsplade med en acetatbelægning, hvor musikken skæres direkte ned i den blanke acetat med en nål én plade ad gangen. Når dubplaten er skåret, kan den afspilles som en almindelig LP, men er mere skrøbelig og slides hurtigere end en vinylplade, og lyden forandrer sig derfor løbende og organisk, som rillen i acetatet slides.

Fakta

Links: Udstillingen på Museet for Samtidskunst

HVAD Angst: https://www.youtube.com/watch?v=b9mNh7YkHn8&pbjreload=10

https://www.youtube.com/watch?v=fdEETLWRhfc

https://www.youtube.com/watch?v=k7G1S2ux3sw

HVAD i Sorte Får Medier, 2011: https://www.youtube.com/watch?v=KnJr1DVIw1Q&t=182s Denne podcast er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening/KODA's kulturelle midler. I LYDKUNST-redaktionen sidder Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang.